Overvågning og straf på ærkesædets gods ved middelalderens slutning

Abstract

I artiklen “Feudalisering og bondekommunalisme. Noget om samfundet i senmiddelalderen” fremsatte Anders Bøgh det synspunkt, at som følge af ophævelsen af brydegårds-systemet og indførelsen af hovedgård-fæstegårdssystemet hyppigt med strøgods, så ”passede bønderne i praksis i slutningen af middelalderen i stort omfang sig selv.” Denne artikel anfægter dette synspunkt. Udgangspunktet er det regnskabsmateriale, som er bevaret fra ærkesædet i Lund i årene 1519-22 samt fra Bornholm i 1525-1540.  Det er bemærkelsesværdigt, at indtægterne i det sidste overvejende er lejermålsbøder. Konklusionern på undersøgelsen bliver: ”at der - med dyrkningsfællesskabet som eneste mulige undtagelse — ikke fandtes nogen autonom bondesfære uden for godsejernes kontrol i dansk senmiddelalder.”