De rige bønder og formueskatten

Abstract

Jørgen Mikkelsen er arkivar ved Rigsarkivet. Baggrunden for hans artikel er en række undersøgelser i 1990-erne, (især Thorkild Kjærgaard, Palle O. Christiansen og Peter Henningsen), som har påvist, at der var store forskelle i velstand hos 1700- og 1800-tallets bønder. De fleste fæstebønder var ganske vist fattige, men der var også nogle, der var rige.

Forfatteren analyserer i artiklen en af hovedkilderne til emnet, nemlig Formueskattemandtallene til den danske og norske ekstraskat i 1789 i 6 udvalgte herreder. Det drejer sig om Løve på Vestsjælland, Samsø, Vends på Vestfyn, Skodborg i Vestjylland, Rise i Sønderjylland og Sokkelund omkring København

Der var store lokale forskelle. I Løve herred var der stort set ikke velstående bønder, mens det så bedre ud på Vestfyn og endnu bedre i det østlige Sønderjylland. I Skodborg herred var der egnvise forskelle, mens der på Samsø var store indre skel. Omkring København var der betydelig velstand.

Store Magleby på Amager var noget helt for sig selv, idet ikke færre end 25 af de 59 gårdmænd i Hollænderbyen angav formuer på mere end 2.000 rdl., og 10 af disse mere end 4.000 rdl. Men det må tages i betragtning, at bønderne var selvejere, og at ejendomspriserne allerede dengang var høje på Amager.