En elektronisk reminders effekt på dokumentation af anlæggelse af blærekateter hos akutindlagte patienter

Resumé

Abstract

Baggrund: Urinvejsinfektioner (UVI) er en af de hyppigste hospitalserhvervede infektioner. I følge Hospital Acquired Infections Database var UVI incidensen i Danmark i 2020 37/10.000 risikodøgn, mens incidensen på Odense Universitetshospital (OUH) var betragtelig højere nemlig 62/10.000 risikodøgn. Hospitalserhvervede UVI er forbundet med katerisation af urinvejene, hvorfor blærekateter (KAD) kun bør anlægges ved korrekt indikation ifølge nationale retningslinjer. Derudover er længden af den tid KAD er anlagt med til at øge risikoen for UVI.  Dette danner baggrund for nærværende projekt i Fælles Akutmodtagelsen (FAM) på OUH.

Formål: At undersøge hvor mange patienter, der fik anlagt KAD i FAM, om indikationerne fulgte nationale retningslinjer og om dokumentationen i den elektroniske patientjournal var konsistent efter implementering af en reminder. Dokumentation muliggør revurdering af indikationen, og konsistent dokumentation kan derfor mindske den tid KAD er anlagt og hermed risikoen for UVI.

Metode: Studiet var et kvantitativt, ikke-randomiseret interventionsstudie. Implementeringen af reminderen foregik over 3 uger i marts 2021 med korte daglige undervisningssessioner og supervision af personalet. Dataindsamling blev foretaget retrospektivt via journaludtræk på alle patienter overflyttet fra FAM i en 8 dages periode henholdsvis før og efter implementeringen.

Resultat: Der blev inkluderet 537 patienter, 281 i før-målingen og 256 i efter-målingen. Af de patienter, der blev overflyttet fra FAM, blev 16% af patienterne overflyttet med KAD før interventionen, og 13% efter interventionen. Forskellen var ikke statistisk signifikant (relativ risiko [RR] 0,83, 95% confidence interval [CI]: [0,55-1,25], p=0,37). Andelen af patienter, der fik anlagt KAD før interventionen på korrekt indikation ifølge nationale retningslinjer udgjorde 27%, og 21% efter interventionen. Forskellen var ikke statistisk signifikant (RR 1,15, 95% CI: [0,93-1,41], p=0,47). Derimod blev dokumentationspraksis statistisk signifikant forbedret (RR 0,42, 95% CI: [0,24-0,75], p=0,002), idet andelen af inkonsistent dokumentationspraksis før interventionen var 14%, men kun 6% efter interventionen.

Konklusion: Der blev ikke påvist statistisk signifikant forskel i andelen af patienter med KAD, eller andelen af korrekt indikation for KAD anlæggelse, som følge af interventionen. Derimod gav implementering af en reminder i FAM en statistisk signifikant reduktion af inkonsistent dokumentation af KAD, hvilket muliggjorde revurdering og seponering af KAD og forebyggelse af UVI på hospitalet som helhed.

Abstract

Introduction: Urinary tract infections (UTI) are one of the most common hospital acquired infections. The incidence in Denmark, during 2020, was 37/10.000 risk days, while the incidence at Odense University Hospital was considerably higher 62/10.000 risk days. Hospital acquired UTI are associated with urinary catheter (UC) use and duration of catheterization. Reducing avoidable UC according to the indications in the national guidelines and frequent reassessments of UC are therefore important. This forms the basis for the project carried out in the Emergency Department (ED).

Aim: To examine the proportion and appropriateness of UC use and the consistent of UC documentation in all admissions from the ED, after the implementation of a virtual electronic reminder. Documentation enables reassessment of the indication and can decrease use and duration of UC and reduce the risk of UTI.

Methods: A quantitative, non-randomized intervention study. The implementation of the virtual reminder during 3 weeks in March 2021 including daily education sessions and supervision. Data collection from patient records was performed during an 8-day period before and after the intervention.

Results: In total 537 patients were included, 281 before and 256 after the intervention. Sixteen percent of the patients had a UC placed in admission from the ED, while this was 13% after the intervention. The difference was not statistically significant (RR 0.83, 95% CI: [0.55-1.25], P=0.37). The proportion of patients with UC placed without indications according national guidelines were 27% before and 21% after the intervention (RR 1.15, 95% CI: [0.93-1.41], P=0.47) and not statistically significant. The proportion of inconsistent documentation practices was 14% before, and 6% after the intervention (RR 0.42, 95% CI: [0.24-0.75], P=0.002) and statistically significant.

Conclusion: We found no statistical significance in the proportion of patients with UC or appropriateness use of UC by implementing a reminder. However, the implementation of a reminder gave a statistically significant reduction in inconsistent documentation of patients with UC. Improved documentation practice makes the indication for UC visible, which enables reassessment, removal and thus prevention of UTI in the hospital as a whole.