Gode intentioner, geniale forfattere

H.C. Andersens manuskripter og forfatterens skiftende rolle i genetiske studier

Resumé

Artiklen giver et forskningshistorisk rids af skiftene i synet på forholdet mellem tekst og forfatter i forskellige tiders forskelligartede typer af genetiske litteraturstudier samt et bud på, hvordan forfatterrollen opfattes i nye genetiske H.C. Andersen-studier. Den tager udgangs­punkt i H.C. Andersen Centrets etablering af en digital manuskriptudgave og inddrager den tidlige genetiske H.C. Andersen-forskning. Allerede med Vilhelm Ander­sens Dansk Litteratur. Forskning og Undervisning (1912) anvendes begrebet genetisk metode, her med det for datiden karakteristiske formål at trænge dybest muligt ind i forfatterens psyke. I 1960’erne etableredes den franske skole critique génétique i forlæn­gelse af poststrukturalismen. Skolen havde fokus på at undersøge litterære forarbejder og på at fremstille teksten som en dynamisk størrelse, men kom i forklaringsproblemer, når den på den ene side ville undersøge tekstens redaktioner og hævde nærhed til forfatterens praksis, og på den anden side anerkende, at både forfatteren og dennes intention med teksten var uden relevans. I den nyere angelsaksiske version, genetic criticism, synes der at være en pragmatisk tendens til at anerkende en omskiftelig forfatterintention, der ikke har at gøre med, hvad teksten betyder, men hvad den gør. Artiklen fremhæver afslutnings­vis de forskningsmæssige perspektiver i forfatterskabs­centrerede manuskriptstudier.