”Som når et land, der har været landfast, river sig løs og synker”

Arbejdsløshedsskam hos mænd i den danske arbejdsløshedsroman

Resumé

Artiklen handler om, hvordan arbejdsløshedsskam kommer til udtryk i nyere dansk arbejderlitteratur. Jeg undersøger derfor, hvad der ligger til grund for, at mænd oplever arbejdsløshedsskam, herunder hvilken sammenhæng arbejdsløshedsskam har til både køn, klasse og alder. Analyserne af Møller (1991), Slagterkoner og bagerenker (2016) og Dagpengeland (2012) peger på, at arbejdsløshedsskam kan forstås som en påvirkning af individet, der kommer både indefra og udefra. For selvom fortællerne i Møller og Slagterkoner og bagerenker bliver arbejdsløse som følge af forandringer på arbejdsmarkedet, og fordi de tilhører prekariatet, der er særligt udsatte overfor arbejdsløshed, opstår arbejdsløshedsskammen som en følelse af at blive ekskluderet fra et fællesskab. De ender med at internalisere samfundsmæssige omstændigheder, hvilket resulterer i interpellation. En stor del af mændenes arbejdsløshedsskam er desuden forårsaget af mændenes egne heteronormative og krononormative idealer, som forbinder maskulinitet med evnen til at forsørge og arbejdsløshed med mangel på formål i livet. I mødet med det udskammende beskæftigelsessystem, som kommer til udtryk i Dagpengeland, bliver arbejdsløshed yderligere forbundet med en personlig brist.