Når jeg bli’r gammel

Moden maskulinitet og god aldring i ny dansk ældrelyrik

Resumé

Artiklen argumenterer for, at begrebet om successful aging (Rowe & Kahn, 1987), som har domineret aldringsforskningen og aldringspolitikerne i vesten i årtier, er problematisk i forhold til vores sidste leveår, fordi mange mennesker hverken kan eller vil leve op til dets idealer om at undgå sygdom og svækkelse samt forblive sunde og aktive; de er dermed i risiko for at blive opfattet og opfatte sig selv som mislykkede liv. Dette synes i særlig grad at gælde mænd, hvis maskulinitet, traditionelt forstået som tæt knyttet til idealer om styrke, handlekraft og autonomi, kan være under pres i forhold til livets afslutning og det behov for hjælp og assistance, der typisk melder sig dér. Det synes umuligt at blive godt gammel og bevare sin maskulinitet. I stedet ønsker vi at foreslå et begreb om moden maskulinitet som noget, der er åbent overfor erfaringer med aldersrelateret kropslig og mental svækkelse, sårbarhed og afhængighed. Vi udforsker dette begreb samt ideen om god aldring og de dertil knyttede erfaringer gennem analyser af en række lyriske digte skrevet af aldrende mandlige digtere, der forhandler andre former for maskulinitet i relation til høj alder end de traditionelle: Jørgen Leth, Jess Ørnsbo og Peter Poulsen.