Ethvert byggeri er et udsagn om samfundets aktuelle tilstand. Jorden under Høje Gladsaxe i den danske ghettos litteraturhistorie
Nøgleord:
Dansk ghettolitteratur, velfærdsstat, prekariat, sted, autotopografiResumé
I denne artikel analyseres Camilla Christensens roman Jorden under Høje Gladsaxe (2002) som del af ”den danske ghettos litteraturhistorie” – skønlitterære tekster, der tolker på de danske almene udsatte boligområders udvikling, skiftende valoriseringer og livsformer. Artiklen argumenterer for, at Jorden under Høje Gladsaxe tilbyder et bredt historisk, samfundsmæssigt og nationalt perspektiv på boligområdernes sociogeografiske udgrænsning. Romanen forbinder boligpolitiske og arkitektoniske faktorer med det ikkested – Marc Augés velkendte begreb – som Høje Gladsaxe fremstår som anno 2001. Romanen forbinder også den senmoderne velfærdsstats nedværdigende behandling af arbejdsløse i prekariatet med opretholdelsen af Høje Gladsaxe som ikkested. Artiklen argumenterer yderligere for, at romanen med dens magiske realisme, persongalleri og brug af legendemotiver er en modstemme til typiske fordomme om beboere i områderne og til en typisk socialrealistisk måde at skrive om dem på. Slutteligt fremhæves romanen som eksempel på to hovedtendenser i ghettoens litteraturhistorie: ekspertnarrativet, der afdækker baggrundene for boligområdernes tilblivelse og aktuelle tilstand, og autotopografien, hvor forfattere på baggrund af egne erfaringer fortæller om livet i virkeligt eksisterende udsatte boligområder og dermed tilbyder værdifulde perspektiver på højaktuelle sociale problemstillinger.
Referencer
Augé, M. 2010. Ikkesteder. I A. M. Mai & D. Ringgaard (red.) Sted: Moderne litteraturteori 9. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Bal, M. 2002. Autotopography: Louise Bourgeois as Builder. Biography, 25:1, 180-202.
Bernth, S. 1/6 2002. Det moderne opbrud. Berlingske. Hentet den 3. juni 2020 fra https://www.berlingske.dk/kultur/det-moderne-opbrud
Bodelsen, A. 1965. Drivhuset. København: Gyldendal.
Breunig, M. 2012. Funktionalismen læst og påskrevet: Kritisk litterær mediering af velfærdsarkitekturen. Kritik 45, 26-36.
Christensen, C. 2002. Jorden under Høje Gladsaxe. København: Gyldendal.
Eribon, D. 2009. Retour à Reims. Paris: Fayard.
Flygt, T. 2001. Underdog. Stockholm: Norstedts.
Frobenius, N. 2004. Teori og praksis. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.
Hanley, L. 2017. Estates: An Intimate History. London: Granta.
Høghøj, M. 2019. Between Utopia and Dystopia: A socio-cultural history of modernist mass housing in Denmark, c. 1945-1985. Ph.d.-afhandling. Aarhus: Aarhus Universitet.
Høghøj, M. & S. Holmquist. 2018. Da betonen blev belastende. Den emotionelle kamp om Gellerupplanen i 1960’erne og 1970’erne. Temp: Tidsskrift for historie 16:8, 124-144. https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109158/158555
Haarder, J.H. 2014. Performativ biografisme: En hovedstrømning i det senmodernes skandinaviske litteratur. København: Gyldendal.
Haarder, J.H., P. Simonsen & C. Schwartz. (2018). Hvem kan tale for prekariatet – og hvorfra? In the Ghetto med Kristian Bang Foss, Morten Pape, Yahya Hassan, Karina Pedersen og prinsesserne fra blokken. Edda, 105(3), 185-202.
Haarder, J.H. under udgivelse. Du danske ghetto: Betonblokkenes danske litteraturhistorie. I C. Schwartz, L. Handesten & J.H. Haarder (red.) Læsninger på tværs. København: Spring.
Haller, B. 1976. Katamaranen. København: Borgen.
Hansen, N.G. 2010. Velfærdsfortællinger: Om dansk litteratur i velfærdsstatens tid. København: Gyldendal.
Kjældgaard, L.H. 2018. Meningen med velfærdsstaten: Da litteraturen tog ordet – og politikerne lyttede. København: Gyldendal.
Larsen, T.S. 2015. Fra ghetto til forsømte boligområder: Socialvidenskabelig refleksivitet som afsæt for en afvisning af ghettobegrebet i en dansk sammenhæng. I B. Greve (red.) Grundbog i socialvidenskab: 5 perspektiver. Frederiksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne.
Lorey, I. 2015. State of Insecurity: Government of the Precarious. London: Verso.
Mai, A.M. 2016. Galleri 66: En historie om nyere dansk litteratur. København: Gyldendal.
McKenzie, L. 2015. Getting by: Estates, Class and Culture in Austerity Britain. Bristol: Polity Press.
Nexø, T.A. 2016. Vidnesbyrd fra velfærdsstaten: Den sociale vending i dansk litteratur. København: Arena.
Nilsen, T. 1982. Skyskraperengler. Oslo: Cappelen Damm.
Schwarz, D.B. 2019. Ghetto: The History of a Word. Cambridge, MA: Harvard University Press.
Shelby, T. 2016. Dark Ghettoes: Injustice, Dissent and Reform. Cambridge, MA: The Belknap Press of Harvard Press.
Simonsen, P. 2016. Velværelsen: Ny humanistisk velfærdsforskning. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Skeggs, B. 2004. Class, Self, Culture. London: Routledge.
Skou-Hansen, T. 1987. Krukken og stenen. København: Gyldendal.
Soei, A. 2018. Omar og de andre: Vrede unge mænd og modborgerskab. København: Gads Forlag.
Solstad, D. 1984. Forsøk på å beskrive det ugjennomtrengelige. Oslo: Forlaget Oktober.
Standing, G. 2017. Prekariatet: den farlige nye klasse. København: Informations Forlag.
Steedman, C. 1987. Landscape for a Good Woman. New Brunswick, NJ: Rutgers University Press.
Sørensen, D.H. 28/4 2002. Interview: Med hjemstavn i Høje Gladsaxe. Politiken. Hentet den 3. juni 2020 fra https://politiken.dk/kultur/boger/interview_boger/art5665034/Med-hjemstavn-i-H%C3%B8je-Gladsaxe
Yde, M.B. 2009. Under betonen bazaren! Urbanplanen før, nu, herefter. I M.B. Yde (red.) SOUP: et midlertidigt kunstprojekt i Urbanplanen. København: Forlaget Vandkunsten.
Waquant, L. 2013. Byens udstødte: En komparativ sociologi om avanceret marginalisering. Frederiksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne.
Aarhus, M.G. 2018. Skammen og dens brødre: Arbejdsløshed, maskulinitet og klasseskam. K&K 125:46, 179-198.
Aarhus, M.G. & J.H. Haarder. under review. The Unemployed: From Guilting to Shaming the Jobless in the Welfare State. I N. Olsen, H.V. Jønsson og J.V. Køber (red.) Key Political Actors in the Welfare State.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Aktualitet - Litteratur, kultur og medier
