Den arrangerede virkelighed

En swedenborgiansk læsning af August Strindbergs Inferno

Resumé

Artiklen belyser, hvordan Emmanuel Swedenborgs religiøse forkyndelse manifesterer sig i August Strindbergs Inferno (1897). Det sker med udgangspunkt i spaltningen af romanens fortæller i et esoterisk og eksoterisk jeg, der læses som et ekko af tilsvarelseslæren og den spirituelle monisme, centrale aspekter i Swedenborgs De caelo et ejus mirabilius et de inferno (1758), her i en revideret udgave af Pastor W. Winsløws oversættelse Om Himlen og Dens Undere og om Helvede. På den måde bliver artiklen et forsvar for romanens bevidste iscenesættelse, der læses som et udtryk for en poetologisk (og ikke en spirituel) omvendelse. Jeg går dermed i kritisk dialog med forsker Gunnar Brandells udlægning af Swedenborgs teodicébegreb i hans Strindbergs infernokris (1950). I den forbindelse ligger det mig på sinde at anmærke, at artiklens ærinde ikke er at afvise læsninger, der kæder forfatteren Strindberg sammen med karakteren Strindberg, men i stedet at påvise det åbenlyst ekshibitionistiske som et skin beregnet på at lede læseren på vildspor.