Performativ urbanisme - kunst mellem byplanlægning og aktivisme

Resumé

Under betegnelsen performativ urbanisme adresserer denne artikel nogle af de mange hybride kunstprojekter, der bruger byen som arena for social intervention. Artiklen fokuserer særligt på to eksempler fra henholdsvis København (Superflex/Superkilen) og Rio de Janeiro (Cascoland/ Lajes que Falam). Den performative urbanisme defineres ved ønsket om forandring, og artiklens sigte er derfor at spørge til, hvordan sådanne hybride kunstprojekter arbejder med forandring, og hvilket forandringspotentiale de har? Den performative urbanisme anskues i artiklen som et felt, der tegner sig imellem kunstteori og -aktivisme, byplanlægning og-branding mv., og i artiklen inddrages dels mere kunsthistoriske og æstetiskteoretiske teorier (Bishop, Jackson, Hannah, m.fl.), dels teorier om byplanlægning og -udvikling (Thrift, Pløger, Anderson og Harrison, m.fl.).