Kampen mod ulighed: Den svenske folkeskoles udvikling gennem de seneste 25 år – og hvad Danmark kan lære af det
Emneord (Nøkkelord):
Selvstyrende folkeskoleSammendrag
Den 1. marts 2019 udmeldte den tidligere undervisningsminister Merete Riisager rammeforsøget ”Frihedsforsøg for folkeskoler”, hvor op til 75 folkeskoler kunne søge om at deltage. Den tidligere regering ville lave en tredje skoletype, selvstyrende skoler, hvor kommunerne fik mulighed for at oprette en fri folkeskole, der var undtaget fra folkeskolereformen, men stadig underlagt folkeskolens formål og faglige krav. Denne skoletype har eksisteret i Sverige siden 1992 under betegnelsen ”fritstående skolor”, som er skoler som ikke drives af kommunerne, men af fx stiftelser, private virksomheder eller foreninger. De fritstående skoler finansieres 100 procent af kommunale midler ved tilskud pr. elev. Den 1. juli 2019 valgte den nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil at aflyse forsøget, da blot 12 skoler havde ansøgt. Spørgsmålet er, om selvstyrende folkeskoler overhovedet er en god idé?
Nedlastinger
Publisert
Hvordan referere
Utgave
Seksjon
Lisens
Fra og med nr. 23 (2022) er alle artikler lisensiert med en Creative Commons licens (CC BY 4.0). Ifølge lisensgiveren har du følgende tillatelser: Du kan fritt dele og tilpasse artikkelens innhold under vilkår av passende kreditering. Les mere om lisensen på Om tidsskriftet. Fra og med nr. 23 (2022) tilfaller opphavsretten forfatteren for alle bidrag til tidsskriftet. Artikler utkommet før nr. 23 (2022) må tilsvarende fritt deles og siteres under passende kreditering, vær oppmerksom på at ved disse er opphavsretten delt mellom forfatter og Paideia.
