Kampen mod ulighed: Den svenske folkeskoles udvikling gennem de seneste 25 år – og hvad Danmark kan lære af det
Nøgleord:
Selvstyrende folkeskoleResumé
Den 1. marts 2019 udmeldte den tidligere undervisningsminister Merete Riisager rammeforsøget ”Frihedsforsøg for folkeskoler”, hvor op til 75 folkeskoler kunne søge om at deltage. Den tidligere regering ville lave en tredje skoletype, selvstyrende skoler, hvor kommunerne fik mulighed for at oprette en fri folkeskole, der var undtaget fra folkeskolereformen, men stadig underlagt folkeskolens formål og faglige krav. Denne skoletype har eksisteret i Sverige siden 1992 under betegnelsen ”fritstående skolor”, som er skoler som ikke drives af kommunerne, men af fx stiftelser, private virksomheder eller foreninger. De fritstående skoler finansieres 100 procent af kommunale midler ved tilskud pr. elev. Den 1. juli 2019 valgte den nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil at aflyse forsøget, da blot 12 skoler havde ansøgt. Spørgsmålet er, om selvstyrende folkeskoler overhovedet er en god idé?
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Fra og med nr. 23 (2022) er alle artikler licenseret med en Creative Commons licens (CC BY 4.0). I følge licensgiveren har du følgende tilladelser: Du må frit dele og tilpasse artiklens indhold, under vilkår af passende kreditering. Læs mere om licensen på Om tidsskriftet. Fra og med nr. 23 (2022) tilfalder ophavsretten forfatteren, for alle bidrag til tidsskriftet. Artikler udkommet før nr. 23 (2022) må tilsvarende frit deles og citeres under passende kreditering, vær opmærksom på at ved disse er ophavsretten delt mellem forfatter og Paideia.
