Hverdagslivets sociologi

Resumé

Samfundsfag har som et af sine formål at give eleverne og de studerende en forståelse af sammenhængen mellem deres eget liv og det samfund, de er en del af. For at vise hvordan man i undervisningen kan leve op til denne intention har artiklen to overordnede formål: For det første teoretisk at påvise, hvordan man kan opnå forståelse af hverdagslivet ved at anvende samfundsfaglige teorier og metoder til. For det andet med udgangspunkt i en konkret case at vise, hvordan man i praksis kan tilrettelægge en sådan undersøgelse. På den måde peger artiklen på en ny vej i samfundsfagsdidaktikken, nemlig hvordan man kan tilrettelægge en undersøgelse af hverdagslivets sociologi, in casu cafeen som en del af hverdagslivet i den moderne storby.

Artiklens teoretiske udgangspunkt er en af de klassiske sociologer Georg Simmel (1858- 1918). Hvor andre klassiske sociologer som f.eks. Emile Durkheim og Max Weber primært fokuserede på de makrostrukturelle ændringer i det moderne samfund, var det Simmels intention at vise, hvordan mennesker ved hjælp af vekselvirkninger interagerer med hinanden i det moderne liv, og hvordan det er nødvendigt at anvende sociologisk metode og sociologiske begreber for at forstå interaktionen. For at kunne indfange de komplekse sociologiske mønstre anvendes et kvalitativt observationsstudie til at indsamle den empiri, som bliver genstandsfeltet for den sociologiske analyse. Begreber som vekselvirkning, rum og samfundsmæssiggørelse er helt centrale i denne sammenhæng og vil blive udfoldet i det teoretiske afsnit.

Det moderne menneske indgår i mange og vidt forskellige sociale sammenhænge med hver deres karakteristika, og interaktionerne skaber forskellige sociale former og rum. Vi har som case valgt et af de steder, som er et vigtigt opholds- og mødested for mennesker i den moderne by, nemlig cafeen. Cafeen udgør på den ene side et kendt og udbredt sted, hvor rigtig mange mennesker mødes og opholder sig, og på den anden side også repræsenterer den foranderlighed og flygtighed, der også præger livet i den moderne by.

Artiklen diskuterer kort rækkevidden af Simmels teoretiske perspektiver i forhold til at undersøge hverdagslivet på cafeerne og inddrager i den forbindelse nogle bud på nyere teoretiske begreber, der kan inspirere til at foretage konkrete analyser af hverdagslivet som sociologisk fænomen.

Afslutningsvis skitseres en række ideer til, hvordan man kan tilrettelægge lignende undersøgelsen som en del af samfundsfagsundervisningen.