POLIS – tidsskrift for samfundsfagsdidaktik

POLIS – tidsskrift for samfundsfagsdidaktik https://tidsskrift.dk/POLIS POLIS – tidsskrift for samfundsfagsdidaktik POLIS er et samfundsfagsdidaktisk tidsskrift, der henvender sig til lærere og studerende på alle niveauer af uddannelsessystemet. Hensigten med tidsskriftet er at inspirere til den fagdidaktiske debat og udvikling i faget. Tidsskriftet indeholder både artikler af teoretisk og mere praktisk karakter. Tidsskriftet udsendes p.t. i print til alle medlemmer af Foreningen af Lærere i Samfundsfag for gymnasiet og HF (FALS), til alle undervisere i samfundsfag på læreruddannelsen og andre interesserede. POLIS udkom første gang i 2020 og udkommer to gange om året. Tidskriftet er indtil nu udkommet med 6 numre og i alt ca. 40 artikler. Til forfattere, der ønsker at indesende en artikel til tidsskriftet: Gå ind på Om i fanen herover og vælg punktet Indsendelser for mere information. Forlaget Columbus og Columbus Fond POLIS udgives af Forlaget Columbus, som også udgiver analoge og digitale læremidler. Bag forlaget står Columbus Fond, som i 1984 blev stiftet af Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS), der også i dag udpeger flertallet i fondens bestyrelse. Foruden at drive forlag har Columbus Fond til formål at støtte forfattere og fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde, deriblandt altså dette tidsskrift, som finansieres ved overskuddet fra forlagets salg af læremidler. da-DK Fra 2023 CC-by licens. Fra 2023 Copyright Forfatterne. polis@forlagetcolumbus.dk (Mogens Hansen ) polis@forlagetcolumbus.dk (POLIS) Wed, 03 Apr 2024 11:18:27 +0200 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Indledning Den kritiske dimension i samfundsfag https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143049 Indledning - Den kritiske dimension i samfundsfag Mogens Hansen Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143049 Wed, 03 Apr 2024 00:00:00 +0200 Lene Nibuhr Andersen Den deliberative samtale i samfundsfag https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143050 Abstract Denne artikel er skrevet på baggrund af min masterafhandling fra masteruddannelsen i gymnasiedidaktik på SDU i august 2022. I artiklen undersøges den deliberative samtales rolle i samfundsfag, samt hvordan eleverne oplever samtalernes deliberative formål. Artiklen vil kort begrunde, hvorfor der er brug for den deliberative samtale i samfundsfag på alle niveauer og uddannelser. Herefter præsenteres en teoretiske diskussion af de deliberationskriterier, der er arbejdet ud fra. De data, som undersøgelsens konklusioner bygger på, er indsamlet på Nyborg Gymnasium i skoleåret 2021-2022, og består af observationer af samtaler blandt to 3g- klasser med samfundsfag på A-niveau, et spørgeskema til alle skolens samfundsfagsklasser og interview med tre 3g-elever, der er blevet observeret, og som har samfundsfag på A-niveau. På baggrund af analysen af de indsamlede data kan elevernes erfaringer med deliberative samtaler opdeles i tre hoveddiskurser: en kumulativ konsensusdiskurs, en disputativ og ikke-argumenterende diskurs og en sagsdeliberativ diskurs. Især i sidstnævnte diskurs er de deliberative kriterier opfyldt, mens der i de øvrige diskurser er problemer med at inddrage faglige argumenter og med at udfordre hinandens argumentation. Sidst i artiklen gives et bud på, hvordan man kan ritualisere og øve den deliberative samtale i samfundsfag. Lene Nibuhr Andersen Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143050 Wed, 03 Apr 2024 00:00:00 +0200 Rasmus Rask Giv et godt øre! – om demokratisk dannelse i gruppearbejde https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143051 Abstract Væsentligt for samfundsfag er ikke kun elevernes viden om demokrati, men også deres demokratiske praksis. Artiklen undersøger, hvordan demokratisk dannelse kan tænkes ind i gruppearbejde som arbejdsform i den daglige undervisning. Med udgangspunkt i oplevede problemer med gruppearbejdsformen, hvor elever ofte ikke taler sammen og ikke erfarer hinandens forskellige perspektiver, opstilles en aktion, hvor eleverne er eksperter på forskellige områder. Formålet er at organisere gruppearbejde, som 1) giver eleverne mere lige adgang til at få ordet og 2) at fordre at eleverne rent faktisk lytter til hinanden. Undersøgelsens metode placerer sig inden for traditionen for aktionslæring, hvor en aktion opstilles, udføres og reflekteres over med inddragelse af empiri i form af elevudsagn. Artiklen konkluderer, at åbne opgaver og asymmetri i viden er befordrende for at få eleverne til at lytte til hinanden, men også at man kan overveje lærerrollen, brugen af medier og at indtænke lytning som en del af de faglige opgaver, man stiller. Rasmus Rask Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143051 Wed, 03 Apr 2024 00:00:00 +0200 Malin Tväråna Dimensioner av samhällsanalytiskt tänkande https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143052 Abstract     I artikeln presenteras en modell för att sammanfatta avgörande aspekter av kritiskt tänkande i samhällskunskap, eller det som här benämns samhällsanalytiskt tänkande. Modellen bygger på empiriska studier i samhällskunskapsdidaktik, och används för att diskutera möjligheter att undervisa för utvecklande av samhällsanalytiskt tänkande. Dimensionerna av samhällsanalys som presenteras i modellen utgör utångspunkt för att beskriva hur samhällskunskapsundervisning kan ta avstamp i olika typer av begrepp och utformas i syfte att främja en särskild sorts tankekultur, där gemensamt undersökande av grunderna för olika perspektiv på en fråga blir viktigare än att uttrycka enskilda åsikter. Avslutningsvis beskrivs två exempel på undervisningsupplägg som utformats med ett sådant syfte i åtanke, nämligen Struktured Academic Controversy (SAC) och The Double Crux Game (DCG). Dessa två upplägg främjar på olika sätt kritiskt granskande analyser av åsiktsmotsättningar i sakfrågor (där SAC genom ett deliberativt förhållningssätt kan vara till hjälp) eller i värdefrågor (där DCG stöttar eleverna genom ett mer agonistiskt förhållningssätt). Malin Tväråna Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143052 Wed, 03 Apr 2024 00:00:00 +0200 Hildegunn Juulsgaard Johannesen Kontroversielle aspekter i samfundsfag med inspiration fra historiefaget https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143053 Abstract I artiklen argumenteres der for, at opfattelsen af, at kontroversielle emner i undervisningen kan indgå som direkte redskab til elevernes kritiske tænkning og demokratiske dannelse, er mangelfuld. Det kontroversielle kan således være forskelligt afhængig af situation og kontekst og dermed også antage forskellige former. Jeg peger i artiklen på det frugtbare i at anskue det kontroversielle som de aspekter af undervisningens indhold, der opfattes som kontroversielle, og som bliver til i det sociale samspil i klasserummet. Artiklen indledes med en diskussion omkring to hovedstrømninger i det, der kaldes kriteriedebatten; det epistemiske- og det politisk autentiske kriterium. Overordnet peger begge retninger på, at man a priori anlægger et normativt syn på, hvordan et kontroversielt emne bør indgå i undervisningen. Dette udgangspunkt har rejst en kritik i forskningsverdenen. En kritik, som behandles efterfølgende i artiklen. Jeg diskuterer herunder hvilke problematikker, der er forbundet med at knytte ordet til et særligt didaktisk ideal om, hvad kontroversielle emner bør og skal kunne i undervisningssammenhænge. Afslutningsvis argumenterer jeg for og giver et bud på, hvordan og hvorfor kontroversielle aspekter kan betragtes i samfundsfagsundervisningen. Artiklens hovedargument er, at kontroversielle aspekter indgår som et vigtigt led i elevernes meningstilskrivninger i fagene. Dette på baggrund af fund fra min ph.d.-afhandling om kontroversielle aspekter i historieundervisningen 7.9. klasse. Et grundlæggende fagligt spørgsmål i undervisningen bør være, hvorfor, hvornår og af hvem en begivenhed, person, handling eller et fænomen bliver eller blev betragtet som kontroversielt? Hildegunn Juulsgaard Johannesen Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143053 Wed, 03 Apr 2024 00:00:00 +0200 Carsten Linding Jakobsen Samfundsfag og kritisk tænkning – kan samfundet være anderledes? https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143054 Abstract. I mange år var samfundsfag i grundskolen optaget af en basisfaglig opstramning gennem bl.a. ”Klare Mål” i begyndelsen af 00erne. Og andre dimensioner ved faget herunder kritisk tænkning gled i baggrunden herunder den samfundskritiske. Gennem de sidste år står det dog klarere og klarere at verden trænger til kollektive løsninger på kollektive problemer og verden skal anskues i et (kritisk) strukturelt perspektiv, igen. Udover fokus på de mere basisfaglige elementer i samfundsfag har den samfundsmæssige diskurs i stigende omfang været præget af en individualisering og kollektive problemer skulle søges løst individuelt. Stress, gå til stresscoach. Klima, køb grøntsager. Ensomhed, meld dig ind i en fodboldklub. Ulighed, tag en uddannelse(mere). Og så videre. Artiklen vil undersøge begrebet kritisk tænkning og videre komme med bud på indholdsbestemmelse af begrebet med et særligt fokus på det som vil blive benævnt strukturel problembevidsthed, som en væsentlig dimension ved kritisk tænkning. Samfundsfag skal ”genopfinde” en central del af sin faglighed, ”DNA”, men koble det til elevernes hverdagsliv, basisfagligt samfundsfag, men altid med en refleksion over problemer på strukturelt niveau og hvorvidt vi ikke kan indrette verden på en måde så flere borgere får mulighed for at realisere reel frihed og tænke i alternativer til den nuværende samfundsindretning. Artiklen vil afsluttes med modeller som illustrerer forskellige a) fagsyn, benævnt ”billeder af samfundsfag”, et hverdagslivssamfundsfag, et mini-statskundskabssamfundsfag og et problemorienteret kritisk tænkende samfundsfag, som ses i sammenhæng, b)model for dimensioner ved kritisk tænkning, og c)videre model for arbejdet i den konkrete undervisning samt forslag til to eksemplariske cases med afsæt i spørgsmål. Verden er åben og de samfundsmæssige ”spilleregler” kan diskuteres og forandres hvis mange nok vil det, og får værktøjerne til at ”tænke det utænkelige og endnu ikke tænkte”. Der er alternativer. Carsten Linding Jakobsen Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143054 Wed, 03 Apr 2024 00:00:00 +0200 Hansen, Jakobsen og Jørgensen Kritisk tænkning i samfundsfag - fagdidaktiske problemstillinger i en skandinavisk kontekst https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143055 Abstract Artiklen bidrager til debatten om kritisk tænkning i samfundsfag og i samfundsfagsundervisningen. Indledningsvis argumenteres for, at det er hensigtsmæssigt at skelne mellem en ”blød” og en ”hård” tilgang til kritisk tænkning i samfundsfag, ikke forstået som en dikotomi, men som et kontinuum af forskellige opfattelser . Den ”bløde” tilgang lægger bl.a. vægt på, at eleverne/de studerende udvikler evnen til at forholde sig kritisk til information og argumentation,mens den ”hårde” tilgange bl.a. lægger vægt på, at undervisningen i samfundsfag også skal indeholde et forandringsperspektiv og forholde sig problematiserende til en given samfundsindretning I den første del af artiklen analyseres debatten om kritisk tænkning i samfundsfag i henholdsvis Norge og Sverige. Det påvises, at den kritiske tænkning har spillet en rolle for debatten i begge lande og at begrebet også indgår i de forskellige læreplaner. Det konkluderes, at der er visse elementer i den norske læreplaner, der er påvirket af den ”hårde” tilgang, hvor den  den svenske tilgang derimod bærer mere præg af den ”bløde” tilgang. Den anden del af artiklen tager udgangspunkt i interviews med fem norske og svenske fagdidaktikere. Interviewene bliver brugt som udgangspunkt for en indkredsning af nogle centrale fagdidaktiske problemstillinger. Det drejer sig om forholdet mellem samfundsfagsundervisningen og demokratiet, uddannelsen af den kritiske og aktive borger samt kravene til en undervisning, der kan styrke den kritiske tænkning. Konklusionen peger på, at hvis undervisningen i samfundsfag skal leve op til de formulerede målsætninger om at bidrage til at uddanne aktive borgere, der kan og vil bidrage til demokratiet, er det nødvendigt at inddrage elementer fra både den ”bløde” og den ”hårde” tilgang til kritisk tænkning Mogens Hansen, Mette Damgaard Jørgensen, Carsten Linding Jakobsen Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143055 Wed, 03 Apr 2024 00:00:00 +0200 Malich-Bohlig og Hansen Fagdidaktisk inspiration fra Tyskland - perspektiver for den danske samfundsfagsundervisning https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143056 Abstract  Artiklen har til hensigt at undersøge, hvad der pt. bliver diskuteret i den fagdidaktiske debat i Tyskland og hvordan den tyske debat om især håndtering af kontroversielle emner i undervisningen kan inspirere den danske debat om samfundsfagets rolle.  Artiklen bygger primært på interviews med to tyske fagdidaktikere: Anja Besand fra Technische Universität i Dresden, og Marc Partetzke fra Universität Hildesheim. Interviewene bliver anvendt til at tematisere en række centrale fagdidaktiske problemstillinger, der også har betydning for den danske debat. De emner, der tages op, og som pt. er centrale i den tyske fagdidaktiske debat, er følgende: rationalitet og følelser i samfundsfagsundervisningen, ytringsfrihed og diskriminering, unges politiske engagement samt kravene til lærerprofessionen, når der undervises i politisk dannelse.  Artiklen konkluderer, at de spørgsmål, der diskuteres i Tyskland, kan kaste nyt lys over nogle fagdidaktiske problemstillinger, der ikke har været så meget i fokus i den danske debat.    Det drejer sig bl.a. om, hvordan undervisningen i samfundsfag kan styrke unges politiske engagement og unges tro på, at politisk engagement giver mening. Det er også en central pointe, at der er behov for - også i Danmark - at diskutere samfundsfags særlige opgave i forhold til skolens samlede demokratiske opgave. Endelig peges der på vigtigheden af, at undervisningen i samfundsfag også lægger vægt på, hvordan man håndterer politisk uenighed inden for de demokratiske spilleregler. Mogens Hansen, Nadine Malich-Bohlig Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143056 Wed, 03 Apr 2024 00:00:00 +0200 Om forfatterne https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143057 Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/143057 Wed, 03 Apr 2024 00:00:00 +0200