https://tidsskrift.dk/POLIS <p><strong>POLIS – tidsskrift for samfundsfagsdidaktik</strong></p> <p>POLIS er et samfundsfagsdidaktisk tidsskrift, der henvender sig til lærere og studerende på alle niveauer af uddannelsessystemet. Hensigten med tidsskriftet er at inspirere til den fagdidaktiske debat og udvikling i faget. Tidsskriftet indeholder både artikler af teoretisk og mere praktisk karakter.</p> <p>Tidsskriftet udsendes p.t. i print til alle medlemmer af Foreningen af Lærere i Samfundsfag for gymnasiet og HF (FALS), til alle undervisere i samfundsfag på læreruddannelsen og andre interesserede.</p> <p>POLIS udkom første gang i 2020 og udkommer to gange om året. Tidskriftet er indtil nu udkommet med 6 numre og i alt ca. 40 artikler.</p> <p>Til forfattere, der ønsker at indesende en artikel til tidsskriftet: Gå ind på Om i fanen herover og vælg punktet Indsendelser for mere information.</p> <p><strong>Forlaget Columbus og Columbus Fond</strong></p> <p>POLIS udgives af Forlaget Columbus, som også udgiver analoge og digitale læremidler. Bag forlaget står Columbus Fond, som i 1984 blev stiftet af Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS), der også i dag udpeger flertallet i fondens bestyrelse. Foruden at drive forlag har Columbus Fond til formål at støtte forfattere og fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde, deriblandt altså dette tidsskrift, som finansieres ved overskuddet fra forlagets salg af læremidler.</p> Forlaget Columbus da-DK POLIS – tidsskrift for samfundsfagsdidaktik 2597-2766 <p>Fra 2023 CC-by licens. Fra 2023 Copyright Forfatterne.</p> https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/148104 Mogens Hansen Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne 2024-09-25 2024-09-25 5 8 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/148105 <p>Artiklen giver et indblik i det didaktiserede læremiddels indflydelse på fag og undervisning og et undervisningsforlags overvejelser, når forslag til nye læremidler antages og udvikles.</p> <p>Didaktiserede læremidler spiller en nøglerolle i oversættelsen af videnskabsfag til skolefag ved at konkretisere og formidle politisk bestemte indholdskrav, og ved at fokusere på eleverne som målgruppe og fagets eksamensformer. Samfundsfags balance mellem aktualitet og fast kernestof kommer til udtryk i valget af temaer, som både rummer muligheder og risici for en læremiddelproducent.</p> <p>Udviklingen af didaktiserede læremidler foregår i et tæt samspil mellem forfattere og forlag, hvor didaktiske overvejelser står i fokus. Om en udgivelse antages eller ej hviler dog også på nogle forretningsmæssige betragtninger, der i sidste ende handler om, hvorvidt læremidlet vurderes at ville opnå udbredelse og gennemslagskraft eller ej. Her spiller lærernes læremiddelvalg en afgørende rolle, og den side af lærernes didaktiske dømmekraft er en afgørende professionskompetence, der har stor betydning for både elever, lærere og forlag.</p> Anders Hassing Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne 2024-09-25 2024-09-25 5 8 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/148106 <p>I denne artikel undersøger jeg, hvilke læremidler, der bliver brugt i samfundsfag i grundskolen og hvordan disse læremidler bliver brugt. Artiklen sætter resultaterne i relation til den generelle og aktuelle debat om brugen af især digitale læremidler i undervisningen i folkeskolen. Seks samfundsfagslærere i grundskolen giver gennem semistrukturerede interviews i et pilotprojekt et indblik i deres vurdering og brug af læremidler i samfundsfag. Ligeledes giver videoobservation i to dobbeltlektioner og et efterfølgende interview med læreren et indblik i den aktualiserede læremiddelbrug i undervisningen, og lærerens overvejelser derom. Hvordan ser forholdet mellem analoge og digitale læremidler ud for de adspurgte, og hvilke dilemmaer kan man stå i som lærer, når man vælger og bruger læremidler i undervisningen? Lærernes svar på disse spørgsmål åbner op for fag- og almen didaktiske spørgsmål, der overordnet handler om lærerens professionelle dømmekraft i relation til, hvad de har af tilgængelige undervisningsmaterialer samt, hvad samfundsfagets læreplaner i grundskolen har af indflydelse.</p> Marie Bonde Olesen Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne 2024-09-25 2024-09-25 5 8 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/148107 <p>Denne artikel undersøger, hvorvidt samarbejde om udvikling af læremidler har potentiale til at styrke samfundsfagslæreres professionelle identitet og epistemiske handlekraft. Ved at fokusere analytisk på den eksisterende samarbejdspraksis, er målet at identificere måder, hvorpå vi kan blive bedre til at håndtere de udfordringer, et accelererende postfaktuelt samfund stiller os overfor som fagprofessionelle. Jeg fokuserer på erfaringerne fra to STX-skoler, for at illustrere og tydeliggøre mine pointer. Men tilgangen kan bruges mere generelt og bidrager til udviklingen af en ramme for udvikling af fagprofessionelle netværk og samarbejdsformer.</p> <p>Undersøgelsen bygger metodisk på et tematisk litteraturstudie, deltagerobservationer og tre semistrukturerede faggruppeinterviews. Litteraturstudiet bidrager indledningsvis til formuleringen af en generel teoretisk forventning om, hvad der henholdsvis hæmmer og fremmer samarbejde om læremiddeludvikling. I det efterfølgende empiriske arbejde zoomes ind på, hvordan samarbejdet bedrives ude på skolerne. For at kunne støtte faggruppesamarbejdet og styrkelsen af epistemisk handlekraft hos den enkelte underviser, beskrives afslutningsvis en tilgang til samarbejde om læremidler, der baserer sig på udviklingen af en faglig mikrokultur, der understøtter deling og kritiske dialoger.</p> Morten Winther Bulow Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne 2024-09-25 2024-09-25 5 8 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/148108 <p>Denne eksplorative artikel fokuserer på generativ kunstig intelligens som f.eks. ChatGPT. Den undersøger elevernes motiver for at bruge teknologien, og hvad formålet kan være med at anvende den i en gymnasiekontekst. Artiklen diskuterer de mulige perspektiver i forhold til elevernes læring og deres udvikling af videre studiekompetence og almendannelse i gymnasiet og kommer med et bud på mulige tilgange i undervisningssammenhæng. Specielt er der fokus, på hvordan anvendelsen af vignetter kan synliggøre faglig praksis og dermed bidrage til elevernes forståelse af faglige arbejdsmetoder og elevernes procesbevidsthed. Den konkluderer at der er behov for at indtænke nye digitale teknologier som generativ kunstig intelligens i undervisning og dette må gøres på kritisk og reflekteret vis med henblik på forøgelse af elevernes læringskapacitet gennem opbygning af et personligt og fagligt funderet læringsmiljø.</p> Alex Young Pedersen Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne 2024-09-25 2024-09-25 5 8 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/148109 <p>Denne artikel undersøger både potentialer og udfordringer, som kunstig intelligens (AI) – særligt sprogmodeller som ChatGPT – skaber for undervisningen i samfundsfag i gymnasiet. Artiklen giver konkrete eksempler og instruktioner på, hvordan AI har potentialet til at lette administrative byrder og gøre det muligt at udvikle og personliggøre undervisningen hurtigere og nemmere.</p> <ul> <li>Med AI kan elever få lektiehjælp 24 timer i døgnet, hvilket især kan være en stor hjælp for eæever fra uddannelsersfremmede hjem, men eleverne har brug for at lære, hvordan man bruger AI, så det understøter deres læring og ikke til akademisk uærlighed, plagiat og ureflekteret gengivelse af AIs resultater. Artiklen kommer med et forslag til regler for god elevbrug af AI og regler for dårligt elevbrug. Det pointeres, at det er vigtigt at lære eleverne at være kildekritiske over for AI-genereret indhold. </li> </ul> <p> Derudover rummer teknologien en lang række udfordringer: AI -bias, databeskyttelsesproblemer, en mindsket kritisk tænkning hos både lærere og elever, øget ulighed blandt elever, teknologiafhængighed og potentielt øget arbejdspres for lærerne., og artiklen anbefaler at inddrage AI forsigtigt, balanceret og kritisk i undervisningen både som fagligt værktøj, men også som fagemne.</p> Henning Romme Lund Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne 2024-09-25 2024-09-25 5 8 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/148110 <p>Formålet med denne artikel er på baggrund af <em>International Civic and Citizenship Education</em> <em>Study </em>(ICCS) at give en karakteristik af elevernes samfundsfaglige forudsætninger, deres politiske engagement og mulighedsbetingelserne for deres videre politiske og demokratiske dannelse. ICCS er et internationalt komparativt studie af elever på 8. klassetrin, som giver en unik indsigt i unge som elever og borgere og desuden i forskellige landes skolesystemer med hensyn til <em>civic and citizenship education</em>. ICCS dækker således skolens samlede virke med hensyn til at forberede eleverne til et liv i et demokratisk samfund. Der er dog et fag i skolen, som studiet i særlig grad relaterer sig til, nemlig samfundsfag.</p> <p>Denne artikel vil lægge vægt på eleverne som både lærende pædagogiske subjekter og som unge politiske subjekter. Det pædagogiske subjekt skal her forstås, som en elev, der via undervisning og skolen tilegner sig samfundsfaglige færdigheder, kritisk tænkning og forudsætninger for at deltagelse i samfundet, som det hedder i formålsbeskrivelsen for samfundsfag. Eleven som subjekt for læring, undervisning og skole. Det politiske subjekt er derimod en ung borger, der allerede har viden, er kritisk og engagerer sig i samfundet, og som fortsat vil erfare og udvikle disse ved at gøre sin viden, kritik og politiske udtryk gældende. Det er i spændet mellem eleven som et pædagogisk subjekt og den unge borger som et politisk subjekt, at artiklen vil karakterisere elevernes forudsætninger og mulighedsbetingelser.</p> <p>&nbsp;ICCS afslører en tankevækkende udvikling blandt eleverne, som efterlader skolen og særligt samfundsfag med en række påtrængende og ofte oversete problemstillinger, som bør, vil jeg her argumentere for, adresseres fagligt og kvalificeres didaktisk. Artiklen vil beskrive, hvordan de danske elever udvikler en særlig reserveret politisk og demokratisk attitude, en attitude som skærpes og intensiveres i disse år.</p> Jonas Lieberkind Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne 2024-09-25 2024-09-25 5 8 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/148111 <p>Artiklen beskriver rollespillets didaktiske potentialer, når de kombineres med digitale værktøjer, herunder AI. Kombinationen gør det muligt at fastholde eleverne i intense og avancerede faglige interaktioner over lang tid. Det giver eleverne en mulighed for at opleve, hvordan dynamiske sociale systemer fungerer, især hvis eleverne forberedes forinden og bagefter har mulighed for at reflektere over deres erfaringer i spillet. Det digitale rollespil åbner også for elevernes identifikation med parterne i spillets indbyggede interessekonflikter, hvilket tilskynder dem til at tage stilling. Artiklen nuancerer generelle, didaktiske pointer fra nyere litteratur om gamification, men trækker også på en mangeårig erfaring med udviklingen af globaliseringsspillet ToughRoad og ”Europe at Work” om EU's lovgivningsproces, der i de seneste to år er blevet udbredt i STX. Det ambitiøse pædagogiske formål er at gøre EU ”accessible and relatable” for eleverne bredt. Artiklen beskriver overvejelserne bag dette – transformative - pædagogiske mål, sammen med antagelserne om, hvordan det kan nås når elevernes forudsætninger og lærernes virkelighed og professionelle identitet tages med i ligningen. </p> Jacob Andersen Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne 2024-09-25 2024-09-25 5 8 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/149862 Copyright (c) 2024 Tidsskriftet og forfatterne 2024-09-25 2024-09-25 5 8