https://tidsskrift.dk/POLIS <p><strong>POLIS – tidsskrift for samfundsfagsdidaktik</strong></p> <p>POLIS er et samfundsfagsdidaktisk tidsskrift, der henvender sig til lærere og studerende på alle niveauer af uddannelsessystemet. Hensigten med tidsskriftet er at inspirere til den fagdidaktiske debat og udvikling i faget. Tidsskriftet indeholder både artikler af teoretisk og mere praktisk karakter.</p> <p>Tidsskriftet udsendes p.t. i print til alle medlemmer af Foreningen af Lærere i Samfundsfag for gymnasiet og HF (FALS), til alle undervisere i samfundsfag på læreruddannelsen og andre interesserede.</p> <p>POLIS udkom første gang i 2020 og udkommer to gange om året. Tidskriftet er indtil nu udkommet med 5 numre og i alt ca. 30 artikler</p> <p><strong>Forlaget Columbus og Columbus Fond</strong></p> <p>POLIS udgives af Forlaget Columbus, som også udgiver analoge og digitale læremidler. Bag forlaget står Columbus Fond, som i 1984 blev stiftet af Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS), der også i dag udpeger flertallet i fondens bestyrelse. Foruden at drive forlag har Columbus Fond til formål at støtte forfattere og fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde, deriblandt altså dette tidsskrift, som finansieres ved overskuddet fra forlagets salg af læremidler.</p> Forlaget Columbus da-DK POLIS – tidsskrift for samfundsfagsdidaktik 2597-2766 <p>Fra 2023 CC-by licens. Fra 2023 Copyright Forfatterne.</p> https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/138711 <p>Intet resume</p> Mogens Hansen Copyright (c) 2023 Tidsskriftet og forfatterne 2023-09-27 2023-09-27 4 6 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/138712 <p>Sociologiske teorier om køn og intersektionalitet</p> Ann-Dorte Christensen Copyright (c) 2023 Tidsskriftet og forfatterne 2023-09-26 2023-09-26 4 6 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/138713 <p>Denne artikel introducerer til studiet af maskulinitet og køn. Først præsenterer jeg relevansen af maskulinitetstemaet for samfundsfagsundervisningen samt de potentialer og faldgruber der overordnet set eksisterer i relation til emnet mænd som socialt køn. Dernæst fremstiller jeg nogle af de økonomiske, sociale og kulturelle forandringer, der har fundet gennem de sidste årtier og som specielt har skabt udfordringer for økonomisk og socialt udsatte mænd. En vigtig pointe i artiklen er, at der behov for systematisk viden om mænds liv i et kønsperspektiv, hvis der skal skabes løsninger på nogle af tidens ligestillingsmæssige udfordringer. Denne viden kan dog være svær at skabe fordi, at mænd i mange henseender har været og stadigvæk i en vis udstrækning er usynliggjorte som et socialt køn. Historisk set har mange mænd ikke været vant til at reflektere over deres køn, og det er derfor sjældent at seriøse diskussioner om mænd som socialt køn ”bare” falder ind dagligdagsnakken blandt mænd. Spændingsfeltet mellem det tabuiserede og det latterliggjorte er en af de grundlæggende forhindringer for at en seriøs og ærlig debat om mænd og ligestilling kan udvikle sig. Slutteligt diskuteres de samfundsdidaktiske og pædagogiske udfordringer med at legitimere og præsentere et kritisk blik på maskulinitet i undervisningen. Det kan nemlig i mange henseender være svært for lærere at facilitere et trygt og anerkendende læringsrum, da det både for lærere og elever kan være grænseoverskridende at skulle italesætte private og intime emner i klassen. Derudover er der ikke nødvendigvis enighed overalt i samfundet om, at det er uddannelsesinstitutioner der skal uddanne/danne unge mennesker i spørgsmål om køn, normer, samtykke og seksualitet, ligesom der heller ikke er enighed om hvilken tilgang der skal bruges og hvis problemer der skal fokuseres på.</p> Kenneth Reinicke Copyright (c) 2023 Tidsskriftet og forfatterne 2023-09-26 2023-09-26 4 6 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/138715 <p>Artiklen beskæftiger sig med to obligatoriske temaer i samfundsfagsundervisningen, i form af velfærdsstat og europæisering, og den viser, at er køn en væsentligt central skillelinje, der er vigtig at forstå og nuancere i forhold til begge temaer. Det gælder ikke mindst i lyset af den stigende fokus på køn og ligestilling, der er fulgt i kølvandet på #MeToo-bevægelsen.</p> <p> Første del af artiklen beskæftiger sig med velfærdstatsforskningens opdeling af velfærdsstater i tre modeller, en socialdemokratisk model med universelle ydelser rettet mod alle borgere, en liberal model med ydelser rettet mod samfundets svageste og en konservativ korporativ med obligatoriske forsikringsbaserede velfærdsydelser. Udgangspunktet for denne opdeling var en analyse af relationen mellem stat og marked, men kønsforskningen har insisteret på, at disse to arenaer skal analyseres i samspil med en tredje arena i form af familien. Hvis man ikke inddrager alle tre arenaer, kan man ikke forklare de markante forskelle, der har været i kvinders placering mellem arbejdsmarked og familie i Vesten. Den socialdemokratiske velfærdsmodel, der har været dominerende i Norden er blevet kaldt kvindevenlig, fordi den har sikret kvinder valgmuligheder ud over moderskabet, bl.a. ved udbygning af daginstitutioner.</p> <p> Anden del af artiklen analyserer europæiseringens betydning for velfærdsmodellerne. Danske kvinder var fra 1990’erne og et par årtier frem langt mere skeptiske end mænd, hvilket bl.a. hang sammen med frygten for, at EU truede den kvindevenlige velfærdsmodel. EU’s påvirkning af velfærdspolitikken har imidlertid ikke handlet om harmonisering af ydelser, men den har været indirekte i form af koordinering af EU-borgernes rettigheder. Dette er især blevet udfoldet gennem EU-domstolens domme om to forordninger angående koordinering af EU-borgeres sociale rettigheder. Domstolens aktivistiske linje skal ses i forlængelse af, at EU er præget af en konstitutionel retstradition, der tillægger domstole en langt større betydning for politiske beslutninger end den flertalsdemokratiske retstradition, der præger Danmark og Norden. Her er det parlamentsflertallet, der er helt afgørende for velfærdspolitik, og domstole har en langt mere tilbagetrukket rolle. I forhold til kønsligestilling er det ikke denne regulering, men i højere grad en række ligestillingsdirektiver, der har haft betydning for national politik. Virkningen af disse ligestillingsstiltag begrænses dog af, at de skal afprøves ved individuelle klager over kønsdiskrimination. Det strider både mod den flertalsdemokratiske tradition og den danske arbejdsmarkedsmodels kollektive tilgang.</p> Anette Borchorst Copyright (c) 2023 Tidsskriftet og forfatterne 2023-09-26 2023-09-26 4 6 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/138716 <p>Denne artikel argumenter for, at moderne mainstream økonomisk tækning har udviklet en empirisk og teoretisk værktøjskasse, som ikke påkræver et bestemt verdenssystem. Homo economicus er en maskulin arketype, men efter de sidste årtiers øgede fokus på empiriske studier, gør mainstream økonomisk forskning i dag brug af et langt mere vidtfavnende menneskesyn.</p> <p>God undervisning i samfundsøkonomi skal både afdække bredden i de mainstream økonomiske analyseværktøjers anvendelighed og deres begrænsninger, hvor andre samfundsvidenskaber må på banen. Økonomi handler ikke kun om det der foregår på markedet, men også om fx valg af partner og arbejdsdeling mv. i hjemmet. Adfærdsøkonomi er i dag en integreret del af økonomisk tænkning. Det indbefatter et mere realistisk billede af mennesket som intentionelt og fremadskuende og med stærke egeninteresser, men også formet af kultur og normer, med tætte bånd til andre mennesker, og med en begrænset fatteevne og underlagt diverse biases.</p> <p>Fra et feministisk perspektiv er mainstream økonomiske analyser brugbare for både at afprøve mulige forklaringshypoteser og for at finde frem til de bedste midler for at opnå ønskede mål. Og det kræver ikke en tro på at homo sapiens er homo economicus, hverken for at bruge de teoretiske eller de empiriske analyseværktøjer. Det feministiske perspektiv understreger også, at et snævert mål om øget (markeds)forbrug ikke kan stå alene. Meget andet gør livet værd at leve. At være sund og rask, at drage omsorg for andre og selv modtage omsorg, at bevare og beskytte naturen osv. Mainstream økonomisk tænkning kan ikke sige noget om disse mål er gode eller dårlige, men kan bruges til bestemme hvordan de nemmest opnås i praksis.</p> Jeppe Druedahl Copyright (c) 2023 Tidsskriftet og forfatterne 2023-09-26 2023-09-26 4 6 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/139895 <p>Denne artikel er en introduktion til feministisk økonomi - en økonomisk opfattelse med et særligt blik for kvinders mangelfulde rolle i den økonomiske videnskab.. Feministisk økonomi dækker over et spektrum af teorier, men hovedvægten lægges på den kritiske feministiske økonomi. Spørgsmålet om værdi er centralt i kritisk feministisk økonomi, og der opereres med et andet værdibegreb end det monetære, som kendes fra mainstreamøkonomi. I forlængelse af dette redegør artiklen for forskellen på produktivt og reproduktivt arbejde, og hvordan økonomiske opgørelser, der kun medregner markedsaktiviteter, undervurderer og derfor underprioriterer det reproduktive arbejde. I et historisk afsnit placeres feministisk økonomi i relation til anden bølge feminismen og den internationale Wages For Housework-bevægelse. Omsorg er et centralt begreb i feministisk økonomi, og ved at præsentere Nancy Folbres begreb Care Penalty, redegøres der for, hvorfor omsorgsarbejde oftest udføres af kvinder, og hvordan det indebærer en økonomisk straf. Den feministiske økonomi relateres til den danske ligestillingsdebat og det danske kønsopdelte arbejdsmarked og lønuligheden. Til slut præsenteres begreberne feminin og maskulin viden og der gives eksempler på, hvordan man ved at inddrage feministisk økonomi kan synliggøre, at økonomi kan anskues på forskellige måder og på den måde lære eleverne at økonomiske spørgsmål har både definitoriske og politiske elementer, som kan styrke evnen til kritisk refleksion.</p> <p><em> </em></p> Benedicte Zacho Copyright (c) 2023 Tidsskriftet og forfatterne 2023-09-26 2023-09-26 4 6 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/138717 <p>Artiklens sigte er at undersøge, hvorfor piger og drenge motiveres til læring i samfundsfagsundervisningen på STX, og netop de kønsmæssige forskelle danner artiklens interesse. Artiklen fokuserer på, hvad der sker i selve klasserummet og har dermed fokus på de relationelle forhold. Derfor bidrager artiklen til forskningens tomrum om motivation, samfundsfag og køn*.</p> <p>*Artiklen bygger på forfatternes afsluttende speciale ‘Motivation for læring i samfundsfag på STX’ (2021). Specialet er en enestående undersøgelse, da der ikke er lavet andet forskning af denne karakter. Af den årsag er artiklens konklusioner også forsigtige. Uddybende bilag kan fås ved henvendelse til forfatterne. </p> <p>Artiklens formål er at bidrage til et indblik i, hvilken betydning kønsforskelle og motivation har for undervisningspraksis og fagdidaktik i samfundsfag. Det teoretiske fundament tager afsæt i flere motivationsteorier kombineret med centrale samfundskarakteristika, der præger elevers læring. Det metodiske afsnit bygger på forskellige tilgange til arbejdet med empiri for at opnå en varieret forståelse af klasserummet. Artiklens analyse vil fokusere på, hvilken betydning køn har for motivation til læring. Dernæst vil diskussionen åbne for en refleksion over læreres syn på køn og et feminint uddannelsessystem. Sluttelig vil perspektiveringen bidrage med undersøgelsens betydning for fagdidaktikken og intersektionalitet i forhold til køn. Artiklen bygger på et empirisk studium og konkluderer, at elev-lærer relationen har en betydelig rolle for elevernes oplevelse af motivation. Særligt et trygt klasserum, hvor læreren viser engagement og menneskelig investering er vigtig. Der er kønsmæssige forskelle på elev-lærer relationen, hvor piger opsøger tryghed, hvorimod drenge søger en uformel tone med humor. Pigerne bliver i højere grad påvirket af dårlige relationer eller et dårligt læringsmiljø end drengene. Afslutningsvis konkluderer artiklen, at elevers oplevelser af egne kompetencer har betydning for deres motivation, uagtet køn. </p> Sophia Christoffersen Signe Nøhr Katrine Kjær Kjølby Copyright (c) 2023 Tidsskriftet og forfatterne 2023-09-26 2023-09-26 4 6 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/138714 <p>I denne artikel argumenterer jeg for, at sociale bevægelser – inden<br />for og uden for klasselokalet – er betydningsfulde demokratiske<br />aktører, og deres vidnesbyrd er således vigtige at inkludere i samfundsfagene.<br />For at producere en så mangfoldig viden om sociale<br />bevægelser som muligt må vi imidlertid være opmærksomme på<br />den analytiske vinkel, vi anlægger på dette genstandsfelt. Feministisk<br />teori har længe vist, hvordan det diskursive/åndelige historisk<br />set har været forbundet med Manden, mens det materielle/<br />kropslige har været associeret med Kvinden. Denne viden har ført<br />til et feministisk teoretisk fokus på kropsmaterialitet. Med mit<br />eget forskningsprojekt, der undersøger de underliggende kønsdynamikker<br />blandt De gule veste i Frankrig, viser jeg, hvad dette<br />kropsmaterialistiske perspektiv bidrager med til vores viden om<br />sociale bevægelser.</p> <p>Artiklens vigtigste konklusion er, at et kropsfokus identificerer<br />en kønnet arbejdsdeling i sociale bevægelser – der også er til stede<br />i samfundet (og i klasserummet?) – samtidig med at det inkluderer<br />en pluralitet af vidnesbyrd. Med kroppe som samfundsfaglige<br />analytiske enheder kan vi tilegne os viden om (kvinders) mere<br />’stumme’ aktivisme samt om ikkemenneskelige kroppe, der også<br />spiller en rolle i sociale bevægelser såvel som i resten af samfundet.<br />Afslutningsvis reflekterer jeg over, hvordan kropsmaterialismen<br />– foruden at demokratisere vores samfundsfaglige viden –<br />også mere didaktisk kan pluralisere den viden, der er til stede i<br />klassen, hvor kønsmønstre også hersker.</p> Anne-Sofie Dichman Copyright (c) 2023 Tidsskriftet og forfatterne 2023-09-26 2023-09-26 4 6