https://tidsskrift.dk/POLIS <p><strong>POLIS – tidsskrift for samfundsfagsdidaktik</strong></p> <p>POLIS er et samfundsfagsdidaktisk tidsskrift, der henvender sig til lærere og studerende på alle niveauer af uddannelsessystemet. Hensigten med tidsskriftet er at inspirere til den fagdidaktiske debat og udvikling i faget. Tidsskriftet indeholder både artikler af teoretisk og mere praktisk karakter.</p> <p>Tidsskriftet udsendes p.t. i print til alle medlemmer af Foreningen af Lærere i Samfundsfag for gymnasiet og HF (FALS), til alle undervisere i samfundsfag på læreruddannelsen og andre interesserede.</p> <p>POLIS udkom første gang i 2020 og udkommer to gange om året. Tidskriftet er indtil nu udkommet med 6 numre og i alt ca. 40 artikler.</p> <p>Til forfattere, der ønsker at indesende en artikel til tidsskriftet: Gå ind på Om i fanen herover og vælg punktet Indsendelser for mere information.</p> <p><strong>Forlaget Columbus og Columbus Fond</strong></p> <p>POLIS udgives af Forlaget Columbus, som også udgiver analoge og digitale læremidler. Bag forlaget står Columbus Fond, som i 1984 blev stiftet af Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS), der også i dag udpeger flertallet i fondens bestyrelse. Foruden at drive forlag har Columbus Fond til formål at støtte forfattere og fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde, deriblandt altså dette tidsskrift, som finansieres ved overskuddet fra forlagets salg af læremidler.</p> Forlaget Columbus da-DK POLIS – tidsskrift for samfundsfagsdidaktik 2597-2766 <p>Fra 2023 CC-by licens. Fra 2023 Copyright Forfatterne.</p> https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/152705 <p>Kontroversielle spørsmål har en naturlig – og kanskje også helt nødvendig – plass i skolens demokratiundervisning. Flere forskere og fagdidaktikere har argumentert for viktigheten av at elevene øver seg i å forholde seg til kontroversielle spørsmål, inkludert å diskutere dem i klasserommet. Men hvilke didaktiske implikasjoner har denne innsikten, og hvordan kan vi omsette den i praktisk undervisning?</p> <p>I forskningen som presenteres her har vi undersøkt hvordan samfunnsfagslærere ved fire norske ungdomsskoler forholder seg til og inkluderer kontroversielle spørsmål i sin demokratiundervisning. Gjennom intervjuer med 16 lærere avtegner det seg flere likheter, men samtidig også betydelige og viktige forskjeller. De lærerne som har større åpenhet og bevissthet overfor kontroversielle spørsmål, og som kun i liten grad vektlegger det emosjonelle aspektet ved det kontroversielle, kan ha en utjevnende effekt på hvordan sosiale bakgrunnsfaktorer påvirker elevenes politiske mestringstro.</p> <p>Konklusjonen er derfor at det er verdt å undersøke nærmere hvordan vektlegging av det empiriske og politiske kriteriet for hva som gjør noe kontroversielt kan bidra til at elevene utvikler sin politiske mestringstro, og hvordan en sterkere fagliggjøring av det kontroversielle har noen fordeler sammenlignet med en tilnærming som i stor grad vektlegger de emosjonelle aspektene ved kontroversielle spørsmål.&nbsp;</p> <p>&nbsp;</p> Anders G. Kjøstvedt Copyright (c) 2025 Tidsskriftet og forfatterne 2025-05-19 2025-05-19 5 9 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/152845 Mogens Hansen Copyright (c) 2025 Tidsskriftet og forfatterne 2025-05-19 2025-05-19 5 9 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/152843 <p>Artiklen undersøger, hvordan den sociokratiske proces kan omformes til en pædagogisk tilgang i undervisningen. Metoden, oprindeligt anvendt i ledelseskredse for at give medarbejdere større autonomi, erstatter traditionelle lederroller med faciliterende roller, hvilket også kan anvendes i undervisningssammenhænge. Her fungerer læreren som facilitator, der fremmer elevernes selvstændighed og nysgerrighed ved at lade dem tage ansvar for deres egen læring og udforske emner, der interesserer dem.<br>Ved at give eleverne større autonomi understøtter den sociokratiske undervisningsform udviklingen af selvreflekterende og kritisk tænkende individer, der selv kan træffe beslutninger. Artiklen argumenterer for, at denne tilgang ikke blot spiller en rolle i indlæringen af kernestof, men også i dannelsen af elevernes personlige forståelse af verden. Det kræver dog en systematisk ændring i undervisningsmiljøet, der understøtter refleksion, kritisk tænkning og elevdeltagelse som centrale læringsmål.<br>Den sociokratiske tilgang kan fremme en gymnasial uddannelseskultur, der værdsætter innovativ tænkning og elevengagement, og som sigter mod at forberede eleverne til deres fremtidige roller som aktive, kritiske medborgere.<br>I 2004 blev jeg student fra Rødovre Gymnasium, hvor alle elever boede i villaer på Vestegnen. Vi var en del af foreningsdanmark, havde været blandt de dygtigste elever i vores respektive folkeskole-klasser og lignede generelt hinanden til forveksling.<br>I dag, når jeg kigger ind i klasserummene på Næstved Gymnasium og HF, kan det stadig på overfladen ligne en ensartet ungdom, især hvis man holder sig til samme studieretning. I en samfundsfag/engelsk studieretningsklasse, som bliver denne opgaves omdrejningspunkt, er billedet tydeligt; pigerne med afbleget hår og sminkebørster i hånden, drengene med strithår og fodboldsko. Men kigger man bag de umiddelbare indtryk, den del som eleverne performer for hinanden og for os som undervisere, ser man tydeligt den samme tendens, som viser sig i hele landet: Gymnasieskolen er blevet mangfoldig, eleverne kommer fra forskellige hjem, både hvis man ser på det i et økonomisk-, uddannelsesmæssigt- og et socialt perspektiv. Med den store tilslutning til gymnasiet, hvor størstedelen af en ungdomsårgang vælger gymnasievejen, ser vi en diversitet i elevernes baggrund, som kan gøre arbejdet som underviser i gymnasiet særligt udfordrende.</p> Heidi van den Heijkant Christiansen Copyright (c) 2025 Tidsskriftet og forfatterne 2025-05-19 2025-05-19 5 9 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/152707 <p>I artikeln argumenterar forskningsnätverket FUTURES (vid Stockholms universitet) för betydelsen av ämnesdidaktisk forskning runt elevers framtidsföreställningar. Utifrån en narrativ ansats, och med hjälp av empiriska exempel från en pilotstudie, analyseras och beskrivs gymnasieelevers framtidsberättelser och en diskussion förs om implikationerna för samhällskunskapsundervisningen. Analysen visar att elevernas berättelser om framtiden ofta har en eurocentrisk utgångspunkt och en genomgående pessimistisk ton. Berättelserna tar avstamp i samtida skeenden som klimatkrisen och pågående internationella konflikter. De flesta eleverna utesluter eller distanserar sig i berättelsen från det egna potentiella aktörskapet i framtiden. Två huvudsakliga implikationer för undervisningen diskuteras. För det första vikten av att samhällsundervisningen skapar möjligheter för eleverna att fördjupa förståelse av de egna möjligheterna till politisk påverkan i frågor som rör samhällets utveckling. Vi lyfter fram potentialen i att ta avstamp i ytterligare ämnesperspektiv från bland annat historia, geografi och religionskunskap när framtidsfrågor diskuteras. För det andra vikten av att eleverna ges möjlighet att i berättelser om framtiden skriva in sig själva som aktiva, engagerade och kunniga medborgare.</p> Johan Sandahl Patrik Johansson Olle Nolgård Ann-Sofie Jägerskog Mattias Björklund Steven Dahl Copyright (c) 2025 Tidsskriftet og forfatterne 2025-05-19 2025-05-19 5 9 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/152708 <p>I denne artikel vil jeg på baggrund af mit udviklingsprojekt om udviklingen af lærerens udtryk og nærvær i klasserummet, sætte fokus på lærerstuderendes udvikling af den professionelle identitet og autoritet i den pædagogiske praksis. Udviklingsprojektet er gennemført i et kollegialt samarbejde og i samarbejde med de lærerstuderende i samfundsfag og matematik ved VIA University College, Læreruddannelsen i Nørre Nissum &amp; Holstebro. På baggrund af udviklingsprojektet belyses, hvordan lærerstuderende kan udvikle den fagpersonlige identitet i samfundsfag i tilknytning til læreruddannelsesreformen for 2023. De lærerstuderende i samfundsfag har i forlængelse af deres praktikperiode, udviklet et begrebssæt bestående af tre begrebspar, som handler om lærerens udtryk, lærerens nærvær og stemninger i klasserummet. Begrebssættet indeholder et handlingsorienteret begrebsgrundlag, sådan så de lærerstuderende i forbindelse med deres praktikperiode har udviklet et sprog for hvordan de med udgangspunkt i de tre begrebspar kan udvikle deres fagpersonlige identitet i samfundsfag, i forlængelse af det fagpersonlige progressions spor i læreruddannelsen. Der eksisterer begrænset litteratur om hvordan den fagpersonlige identitet udvikles blandt lærerstuderende i samfundsfag i Danmark eller andre europæiske lande. Derfor præsenterede jeg udviklingsprojektet til den internationale konference for samfundsfagsdidaktik, NOKSA 2024, hvor vi bl.a. diskuterede dette, som både en almen- og fagdidaktisk problemstilling.</p> <p><strong> </strong></p> Neromie Fernando Copyright (c) 2025 Tidsskriftet og forfatterne 2025-05-19 2025-05-19 5 9 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/152710 <p>Tænkning, der indebærer refleksion, analyse eller vurdering, og dermed ikke blot er en gengivelse af viden anses generelt som et ideal i samfundsfag. Med et samlebegreb betegnes disse typer af tænkning højere ordens tænkning. I denne artikel undersøger vi hvilke former for højere ordens tænkning, der gives mulighed for i samfundsfagsundervisningen i grundskolen.</p> <p>Undersøgelsen er foretaget ud fra et antal videooptagelser af samfundsfagsundervisning i Danmark og Norge. Disse videoer blev kodet ud fra en kodningsmanual, kaldet PLATO, hvor hvert kvarters undervisning får en score i forhold til forskellige parametre. Et af disse er ’kognitiv udfordring’ (intellectual challenge forkortet IC), der dækker over undervisning der lægger op til at eleverne skal reflektere på et højere niveau. Vi udvalgte de segmenter, der scorede højt på IC til at analysere kvalitativt for at få et overblik over hvad der udgør kognitivt krævende undervisning i samfundsfag.</p> <p>Vi fandt flere forskellige eksempler på undervisning, der gav mulighed for højere ordens tænkning hos eleverne. I analysen skelner vi mellem krævende kognitive processer på en dimension og kompleksitet af viden på en anden dimension. I analysen af udvalgte eksempler kom vi frem til at forholdet mellem viden og kognitive processer ikke er lineær. Det er muligt at have en kognitivt krævende opgave med begrænset viden og det er muligt at udføre simple opgaver med kompleks viden.</p> <p>Hvad angår de nye veje i samfundsfagsdidaktikken som er temaet for dette Polis-nummer bidrager artiklen på flere måder: for det første rent metodisk hvor anvendelse af systematiske videoobservationer af undervisningen er ny, særligt i en dansk kontekst. For det andet den teoretiske beskrivelse af højere ordens tænkning i relation til samfundsfaget, hvor vi arbejder med et todimensionelt skema. Og for det tredje giver vi anbefalinger til undervisningspraksis, der vedrører at være opmærksom på forholdet mellem argumentation og stillingtagen. Ud fra obervationerne argrumenterer vi for at det er væsentligt at være opmærksom på hvad formålet er, med debat eller samtale i klassen, hvor eleverne udtrykker holdninger.</p> <p>Som afslutning kommer vi med nogle refleksionspunkter og anbefalinger for undervisningspraksis, der kan fremme højere ordens tænkning i samfundsfag.</p> <p> </p> Anders Stig Christensen Nora Elise Hesby Mathé Copyright (c) 2025 Tidsskriftet og forfatterne 2025-05-19 2025-05-19 5 9 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/152861 <p>Samfundsfag har som et af sine formål at give eleverne og de studerende en forståelse af sammenhængen mellem deres eget liv og det samfund, de er en del af. For at vise hvordan man i undervisningen kan leve op til denne intention har artiklen to overordnede formål: For det første teoretisk at påvise, hvordan man kan opnå forståelse af hverdagslivet ved at anvende samfundsfaglige teorier og metoder til. For det andet med udgangspunkt i en konkret case at vise, hvordan man i praksis kan tilrettelægge en sådan undersøgelse. På den måde peger artiklen på en ny vej i samfundsfagsdidaktikken, nemlig hvordan man kan tilrettelægge en undersøgelse af hverdagslivets sociologi, in casu cafeen som en del af hverdagslivet i den moderne storby.</p> <p>Artiklens teoretiske udgangspunkt er en af de klassiske sociologer Georg Simmel (1858- 1918). Hvor andre klassiske sociologer som f.eks. Emile Durkheim og Max Weber primært fokuserede på de makrostrukturelle ændringer i det moderne samfund, var det Simmels intention at vise, hvordan mennesker ved hjælp af vekselvirkninger interagerer med hinanden i det moderne liv, og hvordan det er nødvendigt at anvende sociologisk metode og sociologiske begreber for at forstå interaktionen. For at kunne indfange de komplekse sociologiske mønstre anvendes et kvalitativt observationsstudie til at indsamle den empiri, som bliver genstandsfeltet for den sociologiske analyse. Begreber som vekselvirkning, rum og samfundsmæssiggørelse er helt centrale i denne sammenhæng og vil blive udfoldet i det teoretiske afsnit.</p> <p>Det moderne menneske indgår i mange og vidt forskellige sociale sammenhænge med hver deres karakteristika, og interaktionerne skaber forskellige sociale former og rum. Vi har som case valgt et af de steder, som er et vigtigt opholds- og mødested for mennesker i den moderne by, nemlig cafeen. Cafeen udgør på den ene side et kendt og udbredt sted, hvor rigtig mange mennesker mødes og opholder sig, og på den anden side også repræsenterer den foranderlighed og flygtighed, der også præger livet i den moderne by.</p> <p>Artiklen diskuterer kort rækkevidden af Simmels teoretiske perspektiver i forhold til at undersøge hverdagslivet på cafeerne og inddrager i den forbindelse nogle bud på nyere teoretiske begreber, der kan inspirere til at foretage konkrete analyser af hverdagslivet som sociologisk fænomen.</p> <p>Afslutningsvis skitseres en række ideer til, hvordan man kan tilrettelægge lignende undersøgelsen som en del af samfundsfagsundervisningen.</p> Mogens Hansen Mette Damgaard Jørgensen Copyright (c) 2025 Tidsskriftet og forfatterne 2025-05-19 2025-05-19 5 9 https://tidsskrift.dk/POLIS/article/view/152862 Copyright (c) 2025 Tidsskriftet og forfatterne 2025-05-19 2025-05-19 5 9