Højere ordens-tænkning i samfundsfag

Resumé

Tænkning, der indebærer refleksion, analyse eller vurdering, og dermed ikke blot er en gengivelse af viden anses generelt som et ideal i samfundsfag. Med et samlebegreb betegnes disse typer af tænkning højere ordens tænkning. I denne artikel undersøger vi hvilke former for højere ordens tænkning, der gives mulighed for i samfundsfagsundervisningen i grundskolen.

Undersøgelsen er foretaget ud fra et antal videooptagelser af samfundsfagsundervisning i Danmark og Norge. Disse videoer blev kodet ud fra en kodningsmanual, kaldet PLATO, hvor hvert kvarters undervisning får en score i forhold til forskellige parametre. Et af disse er ’kognitiv udfordring’ (intellectual challenge forkortet IC), der dækker over undervisning der lægger op til at eleverne skal reflektere på et højere niveau. Vi udvalgte de segmenter, der scorede højt på IC til at analysere kvalitativt for at få et overblik over hvad der udgør kognitivt krævende undervisning i samfundsfag.

Vi fandt flere forskellige eksempler på undervisning, der gav mulighed for højere ordens tænkning hos eleverne. I analysen skelner vi mellem krævende kognitive processer på en dimension og kompleksitet af viden på en anden dimension. I analysen af udvalgte eksempler kom vi frem til at forholdet mellem viden og kognitive processer ikke er lineær. Det er muligt at have en kognitivt krævende opgave med begrænset viden og det er muligt at udføre simple opgaver med kompleks viden.

Hvad angår de nye veje i samfundsfagsdidaktikken som er temaet for dette Polis-nummer bidrager artiklen på flere måder: for det første rent metodisk hvor anvendelse af systematiske videoobservationer af undervisningen er ny, særligt i en dansk kontekst. For det andet den teoretiske beskrivelse af højere ordens tænkning i relation til samfundsfaget, hvor vi arbejder med et todimensionelt skema. Og for det tredje giver vi anbefalinger til undervisningspraksis, der vedrører at være opmærksom på forholdet mellem argumentation og stillingtagen. Ud fra obervationerne argrumenterer vi for at det er væsentligt at være opmærksom på hvad formålet er, med debat eller samtale i klassen, hvor eleverne udtrykker holdninger.

Som afslutning kommer vi med nogle refleksionspunkter og anbefalinger for undervisningspraksis, der kan fremme højere ordens tænkning i samfundsfag.