Køn og sociale bevægelser

Resumé

I denne artikel argumenterer jeg for, at sociale bevægelser – inden
for og uden for klasselokalet – er betydningsfulde demokratiske
aktører, og deres vidnesbyrd er således vigtige at inkludere i samfundsfagene.
For at producere en så mangfoldig viden om sociale
bevægelser som muligt må vi imidlertid være opmærksomme på
den analytiske vinkel, vi anlægger på dette genstandsfelt. Feministisk
teori har længe vist, hvordan det diskursive/åndelige historisk
set har været forbundet med Manden, mens det materielle/
kropslige har været associeret med Kvinden. Denne viden har ført
til et feministisk teoretisk fokus på kropsmaterialitet. Med mit
eget forskningsprojekt, der undersøger de underliggende kønsdynamikker
blandt De gule veste i Frankrig, viser jeg, hvad dette
kropsmaterialistiske perspektiv bidrager med til vores viden om
sociale bevægelser.

Artiklens vigtigste konklusion er, at et kropsfokus identificerer
en kønnet arbejdsdeling i sociale bevægelser – der også er til stede
i samfundet (og i klasserummet?) – samtidig med at det inkluderer
en pluralitet af vidnesbyrd. Med kroppe som samfundsfaglige
analytiske enheder kan vi tilegne os viden om (kvinders) mere
’stumme’ aktivisme samt om ikkemenneskelige kroppe, der også
spiller en rolle i sociale bevægelser såvel som i resten af samfundet.
Afslutningsvis reflekterer jeg over, hvordan kropsmaterialismen
– foruden at demokratisere vores samfundsfaglige viden –
også mere didaktisk kan pluralisere den viden, der er til stede i
klassen, hvor kønsmønstre også hersker.