Vol. 28 No. 3 (2017)

KVANT - Oktober 2017

KVANT nr. 3, 2017 spænder imponerende bredt fra kvanteoptik og molekylefysik til klimafysik og videnskabshistorie. Bladet demonstrerer, hvordan moderne fysik både udfolder sig i laboratoriets præcise eksperimenter og i analysen af historiske mysterier som Tycho Brahes død. Flere artikler kredser om samspillet mellem teori og teknologi, eksempelvis i udviklingen af enkeltfotonkilder og opgraderingen af astronomiske teleskoper. Samtidig gives et aktuelt indblik i fremtidens energiformer gennem diskussionen af fusionsreaktorer. Didaktiske perspektiver spiller også en væsentlig rolle, hvor undervisning og formidling behandles som centrale dele af fysikkens praksis. Nyhedssektionen og boganmeldelserne binder det hele sammen ved at pege på nye forskningsresultater og formidlingsudfordringer. Samlet set fremstår nummeret som et stærkt eksempel på fysikkens mangfoldighed – fra det fundamentale til det anvendte og fra det historiske til det fremadskuende.

Artikler

Tiden op mod Tycho Brahes død
Enkeltfotonkilder
Sådan fornyede vi det største teleskop i Danmark
Ionisering af store molekyler
Rutsjende dug: breddeopgave 73
Fusionsreaktoren i Viborg
KVANT-nyheder
Aktuelle bøger
Nekrolog over Thor A. Bak
Drivhuseffekten
Foreningsnyt
En positiv nyhed fra Mellemøsten

Billedet på forsiden er taget af Anthony Ayiomamitis fra Athen, der har indfanget stjernernes bevægelser omkring himlens nordpol. Billedet er i løbet af seks timer taget natten mellem den 22. og 23. juli. Rotationen er centreret omkring Nordstjernen (Alfa Ursae Minoris), der ligger i stjernebilledet Lille Bjørn, og er mindre end 1 grad fra nordpolen. Nordstjernen har derfor været god at navigere efter. Bronzeskulpturen i forgrunden er udført af Achilles Vasileiou og blev rejst i 2006 til minde om Slaget ved Salamis. Slaget blev udkæmpet i 480 f.Kr. mellem en alliance af græske bystater og Persien i farvandet mellem fastlandet og øen Salamis, som ligger nær Athen. Det var det andet store slag mellem grækerne og perserne, ti år efter kampen ved oldtidens Marathon (490 f.Kr.) nordøst for Athen. De græske skibe var stærkt i undertal, men det lykkedes at lokke den persiske flåde ind i det smalle stræde ved Salamis, hvor de græske skibe havde lettere ved at manøvrere, hvilket sikrede dem den afgørende sejr. Slaget blev et vendepunkt i krigen, og efter yderligere nederlag året efter opgav Persien erobringen af Grækenland, som herefter blomstrede op kulturelt og videnskabeligt.