How to Cite
Abstract
Forbindelseslinjerne mellem Ole Rømer og hans astronomiske arvtagere, Peder Nielsen Horrebow og hans sønner, illustrerer hvordan metoder, praksis og tekster vandrer fra mesteren Rømer i 1600-tallets Paris og København, til 1700-tallets astronomer ved universitetet og i Rundetaarn, og videre som forskningskulturarv i dag: Vi har identificeret flere værker fra Christian Horrebows bogsamling på SDU og følger trådene tilbage til Peder Nielsen Horrebow, der var Ole Rømers assistent [1]. Med udgangspunkt i historien om Horrebow-slægtens bogsamling og dets proveniensspor kan vi få et glimt af hvordan Ole Rømers idéunivers blev båret videre til de næste generationer af astronomer i Danmark. De brede skuldre, som den tværfaglige spændvidde af Horrebow’ernes interesser og deres egne arbejder står på, er Rømers. Denne artikel baserer sig i hovedtræk på “Bøger i kredsløb – spor af Horrebow’ernes bibliotek” af Jakob Povl Holck, Mogens Kragsig Jensen og Bertil Dorch, der udgives i serien Bibliotekshistorie i løbet af 2026 [1].
References
[1] J.P. Holck, M. Kragsig Jensen og S. B. F. Dorch (2026): "Bøger i kredsløb - spor af Horrebow'ernes bibliotek" i Bibliotekshistorie, i trykken.
[2] S.B.F. Dorch (2026) "Lysets tøven: Ole Rømers elegante måling fra 1676", Kvant, bind 36, nr. 1, side 8-10.
[3] K.P. Moesgaard og P. Heegaard (2011) "Peder Nielsen Horrebow" i Dansk Biografisk Leksikon: biografiskleksikon.lex.dk/Peder_Nielsen_Horrebow.
[4] P. Heegaard (2011) "Christian Horrebow" i Dansk Biografisk Leksikon: biografiskleksikon.lex.dk/Christian_Horrebow.
[5] M. Bregnsbo (2024) "Københavns brande" i Lex på lex.dk: lex.dk/Københavns_brande.
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.