Abstract
Haaning udfolder spændingen mellem skabelsesteologi og immanent naturforståelse i renæssancen. Artiklen viser, hvordan forestillinger om stof, ånd og kosmos formede den tidlige moderne videnskab. Med referencer til både middelalder og oplysningstid tegnes en kontinuitet frem for et brud. En dyb refleksion over de idéhistoriske rødder til moderne fysik.
References
[1] Alchemie. Lexikon einer hermetischen Wissenschaft, ed. Claus Priesner & Karin Figala, C.H. Beck, München 1998.
[2] Haaning, Aksel, Naturens lys. Vestens naturfilosofi i højmiddelalder og renæssance 1250-1650, C.A. Reitzel, København 2001.
[3] Haaning, Aksel, Middelalderens naturfilosofi. Naturens genkomst i filosofi, digtning og videnskab ca. 1100-1250, C. A. Reitzel. 2. udgave, København 2004.
[4] Haaning, Aksel, Den dobbelte arv. Kapitler om natur og spiritualitet, kristendom og historie, C. A. Reitzel 2005.
[5] Eamon, William, Science and the Secrets of Nature. Books of Secrets in Medieval and Early Modern Culture, New Jersey 1994.
https://doi.org/10.1515/9780691214610
[6] Rossi, Paolo, La nascità della scienza moderne in Europa, Laterza, Rom-Bari, 1998.
[7] Webster, Charles, From Paracelsus to Newton. Magic and the Making of Modern Science, Cambridge University Press, 1982.
[8] Munitz, Milton K., The Mystery of Existence. An Essay in Philosophical Cosmology, New York 1965.
[9] Woodbridge, Frederick J. E., An Essay on Nature, Columbia University Press, 1940.
https://doi.org/10.7312/wood90304
[10] Yervant H. Krikorian (ed.), Naturalism and the Human Spirit, Columbia University Press, New York 1959.
[11] Hawking, Stephen, Hawkings univers. De nyeste teorier om tiden og rummet, Gyldendal 1997.
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
