Keywords
Planetarisk Atommodel
Videnskabsformidling
How to Cite
Abstract
Denne artikel analyserer, hvordan Bohrs atommodel blev et ikon i populærkulturen. Nielsen viser, hvordan en kompleks kvantemekanisk teori blev reduceret til en visuel planetmodel. For fysikere er det en fascinerende case i videnskabsformidling og misrepræsentation. Artiklen diskuterer, hvordan sådanne billeder både kan hjælpe og fordreje forståelsen. Den giver også et historisk perspektiv på videnskabens offentlige liv. En vigtig refleksion over forholdet mellem præcision og tilgængelighed.
References
[1] Arnold Sommerfeld (1919), Atombau und Spektrallinien. Braunschweig: Durck und Verlag von Friedr. Vieweg & Sohn. Citat fra side 68 (egen oversættelse).
[2] Den danske udgave er: Helge Holst og Hendrik A. Kramers (1922), Bohrs Atomteori, almenfatteligt fremstillet. København: Gyldendal. For en analyse af Holst og Kramers bog, se: Helge Kragh og Kristian H. Nielsen (2013), Spreading the Gospel: A Popular Book on the Bohr Atom in its Historical Context. Annals of Science 70(2): 257-283.
https://doi.org/10.1080/00033790.2012.695024
[3] Max Dresden (1987), H. A. Kramers: Between Tradition and Revolution. Berlin: Springer. Citat side 134 (egen oversættelse).
https://doi.org/10.1007/978-1-4612-4622-0
[4] Oliver Lodge (1924), Atoms and Rays: An Introduction to Modern Views on Atomic Structure and Radiation. London: Ernest Benn Ltd.
[5] Bertrand Russell (1923), The ABC of Atoms. London: Kegan Paul & Co. Citat fra side 14 (egen oversættelse).
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.