Abstract
Denne artikel tager læseren med ind i et af de mest transformative århundreder i videnskabens historie og placerer Ole Rømer centralt i denne udvikling. Med afsæt i 1600-tallets dybe intellektuelle og politiske brydninger analyseres, hvordan Rømer ikke blot bidrog med konkrete målinger – såsom lysets hastighed – men også med en ny eksperimentel praksis, der var afgørende for den naturvidenskabelige metode. Artiklen argumenterer overbevisende for, at Rømers arbejde med instrumentudvikling og præcision var en integreret del af den videnskabelige revolution, snarere end blot en dansk parentes. Samtidig gives et nuanceret portræt af forskeren som både embedsmand og videnskabsmand i en tid præget af systemisk omstilling. For fysikeren giver artiklen et værdifuldt perspektiv på, hvordan metodologisk innovation ofte er lige så vigtig som teoretisk indsigt.
References
[1] Pedersen, K.M. (2005), Ole Rømers mange talenter, i H. Kragh, red., Fra middelalderlærdom til den nye videnskab, 1000-1730. Dansk naturvidenskabs historie Bd 1, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, pp. 405-427.
[2] Tortzen, C.G. og P. Friedrichsen, red. (2001), Ole Rømer - korrespondance og afhandlinger samt et udvalg af dokumenter, Det Danske Sprog-og Litteraturselskab C.A. Reitzels Forlag, København.
[3] Koyré, A. (1957), From the Closed World to the Infinite Universe, The John Hopkins Press, Baltimore.
[4] Van Helden, A. (1983), The birth of the modern scientific instrument, 1550-1700, i J.G. Burke, red., The Uses of Science in the Age of Newton, University of California Press, Los Angeles, pp. 49-84.
https://doi.org/10.1525/9780520318649-006
[5] Cohen, H.F. (2010), How Modern Science Came into the World: Four Civilizations, One 17th-Century Breakthrough, Amsterdam University Press, Amsterdam.
[6] Meyer, K. (1941), "Rømer, Ole", i P. Engelstoft, red., Dansk Biografisk Leksikon Bd 20, J.H. Schultz Forlag, København, pp. 392-400.
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
