Abstract
En mystisk solstorm i år 775 e.Kr. har ikke bare sat sine spor i atmosfæren – den har også vendt op og ned på, hvordan vi daterer fortiden. Med en uhyre detaljeret udgravning i Ribe og avanceret kulstof-14-datering har forskere skabt en ny kronologi for vikingetiden med en præcision som aldrig før. Denne solstorm – en såkaldt Miyake-begivenhed – blev brugt som fixpunkt til at forankre lag i jordprofilen, og gav mulighed for at datere ændringer i handel, håndværk og kultur med overraskende klarhed. Artiklen forklarer, hvordan partikler fra rummet og højteknologisk AMS-analyse hjælper os med at forstå, hvornår vikingerne begyndte at sejle mod fjerne horisonter – og hvorfor. En fascinerende fortælling, hvor fysik og arkæologi forenes i jagten på fortidens tidslinje.
References
[1] B. Philippsen (2008) "Kulstof-14 datering af stenalderens keramik", Kvant, bind 19, nr. 4, side 13-16.
[2] J.H. Barrett (2022) "A radiocarbon revolution sheds light on the Vikings", Nature, bind 601, side 326-327.
https://doi.org/10.1038/d41586-021-03769-9
[3] M. Kuitems m.fl. (2021) "Evidence for European presence in the Americas in AD 1021", Nature, bind 601, side 388-391.
https://doi.org/10.1038/s41586-021-03972-8
[4] B. Philippsen, C. Feveile, J. Olsen og S.M. Sindbæk (2021) "Single-year radiocarbon dating anchors Viking Age trade cycles in time", Nature, bind 601, side 392-396.
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
