Abstract
Lysende natskyer – også kendt som noctilucent clouds – er blandt de mest fascinerende fænomener i Jordens øvre atmosfære. I denne artikel introducerer Kim Nielsen og Poul Flyvholm Jensen læseren til de fysiske mekanismer, der ligger bag dannelsen af disse ekstremt højtliggende skyer, som typisk opstår omkring 80–85 km over Jordens overflade i mesosfæren. Artiklen beskriver, hvordan natskyerne kan fungere som følsomme indikatorer for ændringer i atmosfærens dynamik, herunder temperaturvariationer, vanddampindhold og bølgeprocesser i den øvre atmosfære. Forfatterne diskuterer også de moderne observationsmetoder – blandt andet satellitmålinger – der har gjort det muligt at studere disse strukturer globalt. Samtidig rejses spørgsmålet om, hvorvidt ændringer i hyppighed og udbredelse af lysende natskyer kan være relateret til globale klimaforandringer. Artiklen giver dermed et spændende indblik i, hvordan relativt sjældne atmosfæriske fænomener kan bruges som diagnostiske værktøjer i studiet af Jordens klimatiske system.
References
[1] NASA AIM, http://www.nasa.gov/mission_pages/aim/
[2] AIM Satellite Mission, http://aim.hamptonu.edu
[3] Michael Gadsden og Pekka Parviainen, Observing Noctilucent Clouds, http://www.iugg.org/IAGA/iaga_pages/pdf/ONC_Sep06.pdf
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
