Svingninger, opdrift og mørkt stof - breddeopgave 85, 86 og 87
Vol. 31 No. 2 (2020), Re-publication
Vol. 31 No. 2 (2020)

Svingninger, opdrift og mørkt stof - breddeopgave 85, 86 og 87

Re-publication
https://doi.org/10.7146/kvant.167638
Published 2020-06-01
Jens Højgaard Jensen
IMFUFA, INM, RUC
Billedet på forsiden viser Faradays mislykkede forsøg på at påvise en sammenhæng mellem elektricitet og tyngdekraft. Tegningen er lavet af fysikeren Alvaro de Rujula fra CERN. I anledning af 2 0 0 -året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen sætter vi i dette nummer af Kvant fokus på foreningsteorier. For Ørsted selv var opdagelsen af, at elektricitet og magnetisme var to sider af samme grundkraft, en bekræftelse af hans romantiske idé om kræfternes enhed. FiesTBTitMPr D qruvrnomeTeR. A BRLLS g: RcriRl INSTITUTION B CUSHiON r- k* rnoonnM Tanken om en grundlæggende enhed i naturen har rødder helt tilbage til de førsokratiske filosoffer. Den franske filosof og matematiker René Descartes, der i dag er mest kendt for sin filosofi, udviklede også en fysisk enhedsteori, der byggede på, at verden var fyldt med fine partikler, som stødte sammen og dannede hvirvelformede strukturer. Descartes’ teori var i en periode mere accepteret end Isaac Newtons gravitationsteori, men den manglede et solidt matematisk grundlag. Med tiden vandt Newtons gravitationsteori derfor generel accept, og den er i øvrigt et smukt eksempel på en tidlig forenet teori, fordi den for første gang forenede jordiske og himmelske fænomener. Det er således den samme tyngdekraft, der både får et æble til at falde til jorden, og som holder planeterne fast i deres baner omkring Solen. Den romantiske naturfilosofi overlevede ikke så længe, men den gamle filosofiske idé om en dyb sammenhæng mellem de forskellige naturfænomener har overlevet og er fortsat en ledetråd for fysikken. Det bliver fint illustreret i de artikler, som en række forskere har bidraget med til dette nummer.
PDF (Dansk)

Keywords

Svingninger
Mørkt Stof
Newtons Mekanik
Accelereret Referencesystem
Opdrift

How to Cite

Højgaard Jensen, J. (2020). Svingninger, opdrift og mørkt stof - breddeopgave 85, 86 og 87. KVANT, 31(2). https://doi.org/10.7146/kvant.167638
ACM ACS APA ABNT Chicago Harvard IEEE MLA Turabian Vancouver

Download Citation

Endnote/Zotero/Mendeley (RIS) BibTeX

Abstract

Hvordan underviser man i fysik, så det ikke bare bliver regneøvelser, men reel forståelse? I denne artikel tager Jens Højgaard Jensen os med bag eksamenssættet på RUCs fysikstudie, hvor tre udvalgte opgaver – om svingninger, opdrift og mørkt stof – danner udgangspunkt for en dybtgående diskussion om fysikdidaktik. Vi får ikke blot løsningerne, men også indblik i de studerendes misforståelser og de tankemønstre, der skal udfordres. Særligt opgaven om den svingende stang viser, hvor svært det er at anvende Newtons love i praksis. Jensen argumenterer for, at undervisning skal konfrontere elevernes intuitive modeller direkte – og tør stille opgaver, hvor rutinetænkning ikke slår til. Artiklen er både et didaktisk manifest og en konkret værktøjskasse for fysiklærere, men også en fascinerende læsning for enhver med interesse for, hvordan fysik virkelig læres og forstås. Med sin blanding af matematik, pædagogik og refleksion er den et inspirerende bidrag til samtalen om, hvordan vi danner næste generation af tænkende fysikere.

https://doi.org/10.7146/kvant.167638
PDF (Dansk)

Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0. 

Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.