Abstract
Kunstig intelligens spiller i stigende grad en rolle i moderne fysik, fra dataanalyse til opdagelse af nye mønstre og anomalier. Andreas Nygaard introducerer læseren til de vigtigste metoder – især maskinlæring og dybe neurale netværk – og viser, hvordan de anvendes til fx at analysere data fra rumteleskoper og partikelacceleratorer. Artiklen diskuterer også AI’s rolle i teoriudvikling, herunder generering af hypoteser og automatiseret bevisførelse. Der lægges vægt på både muligheder og begrænsninger: AI er ikke (endnu) kreativ eller forklarende, men dens mønstergenkendelse kan overgå menneskets intuition i komplekse datasæt. En indsigtsfuld artikel, der viser, at fremtidens fysikere må mestre både differensligninger og algoritmer.
References
[1] W. K. Hastings (1970) "Monte Carlo sampling methods using Markov chains and their applications", Biometrika, bind 57, side 97-109.
https://doi.org/10.1093/biomet/57.1.97
[2] A. Nygaard, E.B. Holm, S. Hannestad og T. Tram (2023) "CONNECT: a neural network based framework for emulating cosmological observables and cosmological parameter inference," JCAP, bind 05, side 025.
https://doi.org/10.1088/1475-7516/2023/05/025
[3] D. Blas, J. Lesgourgues og T. Tram (2011) "The Cosmic Linear Anisotropy Solving System (CLASS) II: Approximation schemes," JCAP, bind 07, side 035.
https://doi.org/10.1088/1475-7516/2011/07/034
[4] N. Aghanim m.fl. (2020) "Planck 2018 results. VI. Cosmological parameters," Astronomy & Astrophysics, bind 641, side A6. (Erratum: 2021, bind 652, side C4).
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
