Rutsjende dug: breddeopgave 73
Billedet på forsiden er taget af Anthony Ayiomamitis fra Athen, der har indfanget stjernernes bevægelser omkring himlens nordpol. Billedet er i løbet af seks timer taget natten mellem den 22. og 23. juli. Rotationen er centreret omkring Nordstjernen (Alfa Ursae Minoris), der ligger i stjernebilledet Lille Bjørn, og er mindre end 1 grad fra nordpolen. Nordstjernen har derfor været god at navigere efter. Bronzeskulpturen i forgrunden er udført af Achilles Vasileiou og blev rejst i 2006 til minde om Slaget ved Salamis. Slaget blev udkæmpet i 480 f.Kr. mellem en alliance af græske bystater og Persien i farvandet mellem fastlandet og øen Salamis, som ligger nær Athen. Det var det andet store slag mellem grækerne og perserne, ti år efter kampen ved oldtidens Marathon (490 f.Kr.) nordøst for Athen. De græske skibe var stærkt i undertal, men det lykkedes at lokke den persiske flåde ind i det smalle stræde ved Salamis, hvor de græske skibe havde lettere ved at manøvrere, hvilket sikrede dem den afgørende sejr. Slaget blev et vendepunkt i krigen, og efter yderligere nederlag året efter opgav Persien erobringen af Grækenland, som herefter blomstrede op kulturelt og videnskabeligt.
PDF (Dansk)

Keywords

Rutsjende Dug
Statisk Gnidning
Snorkraft
Fortøjningspæl
Mekanisk Ligevægt

How to Cite

Højgaard Jensen, J. (2017). Rutsjende dug: breddeopgave 73. KVANT, 28(3). https://doi.org/10.7146/kvant.167564

Abstract

En tilsyneladende simpel problemstilling – hvornår glider en dug ned fra et bord? – viser sig at rumme overraskende fysik. Artiklen analyserer problemet med udgangspunkt i klassisk mekanik og friktionskræfter. Der opstilles betingelser for ligevægt og bevægelse, og læseren guides gennem en systematisk modellering af situationen. Samtidig kobles analysen til didaktiske overvejelser om, hvordan sådanne problemer kan anvendes i undervisning. Artiklen demonstrerer, hvordan en konkret hverdagssituation kan åbne for dybere fysikforståelse. Det er et glimrende eksempel på, hvordan simple systemer kan bruges til at illustrere fundamentale principper.

https://doi.org/10.7146/kvant.167564
PDF (Dansk)

References

[1] Eivind Hiis Hauge og Jon Andreas Støvneng, Grundlæggende fysik, Tapir Akademisk Forlag, Trondheim 2010, side 19.

Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0

Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.