Resumé
Den moderne længdemetrologi tager udgangspunkt i den fastlagte værdi af lysets hastighed i vakuum samt præcisionsmålinger af lysets frekvens. Den primære realisering af længdeenheden (meteren) baseres i dag på frekvensstabile laserkilder og er derfor ikke længere knyttet til fysiske objekter. Herved kan makroskopiske målinger foretages med nanometernøjagtighed ved brug af laserinterferometri med sporbarhed til en primærnormal for længde.
Referencer
[1] K. Prytz (1908) "Metersystemet, med en indledende Omtale af dansk Maal og Vægt", Foredrag holdt i Selskabet for Naturlærens Udbredelse den 25. marts 1908, Danmarks Tekniske Kulturarv, DTU Bibliotek, DOI: 10.48563/dtu-0000285.
[2] Consultative Committee for Length (2019) "Mise en pratique for the definition of the metre in the SI", 20. maj 2019, https://www.bipm.org/en/publications/mises-enpratique
[3] CIPM, "List of recommended frequency standard values", www.bipm.org/en/publications/mises-enpratique/standard-frequencies.
[4] M. Matus m.fl. (2024) "The CCL-K11 ongoing key comparison. Final report for 2023", Metrologia, bind 61, side 04002.
https://doi.org/10.1088/0026-1394/61/1A/04002
[5] stabilaser.dk/
Fra og med årgang 38 (2027 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–37 (1990 - 2026) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
