Betlehems stjerne var Jupiter
Forsiden: LEONIDERNE Forsidebilledet er fotograferet af Arne Danielsen og viser en ekstremt kraftig meteor - en såkaldt ildkugle - fotograferet under Leoniderne i 1999. Meteoren var så lysklar, at den fik objekter til at kaste skygge1 Ildkuglen bevægede sig igennem Orion - de tre bæltestjerner ses til venstre i billedet. Den klare røde stjerne i venstre side er Betelgeuze i Orion, den røde stjerne til højre er Aldebaran i Tyren.
PDF

Nøgleord

Betlehemsstjernen
Jupiter
Astronomihistorie

Citation/Eksport

Hjelm, Åke, & Samuelsson, L. (2002). Betlehems stjerne var Jupiter. KVANT, 13(4). https://doi.org/10.7146/kvant.169198

Resumé

Artiklen præsenterer Michael R. Molnars teori om, at Betlehemsstjernen ikke var en egentlig stjerne, supernova eller komet, men planeten Jupiter i en astrologisk betydningsfuld konstellation. Ifølge teorien viste Jupiter sig ved en heliakisk opgang i Vædderens tegn den 17. april år 6 f.Kr., hvilket antikke astrologer kunne have tolket som tegn på fødslen af en jødisk konge. Artiklen forklarer, hvordan Molnar kombinerer astronomiske beregninger, antikkens astrologiske forestillinger og et romersk møntmotiv fra Antiokia med en vædder og en stjerne. Den diskuterer desuden, hvordan Jupiters retrograde bevægelse senere samme år kan forklare den bibelske formulering om, at stjernen “stod stille”. Artiklen fremhæver dermed en historisk-astronomisk fortolkning, hvor Betlehemsstjernen forstås ud fra samtidens stjernetydning snarere end som et iøjnefaldende fysisk himmelfænomen.

https://doi.org/10.7146/kvant.169198
PDF

Referencer

[1] Artiklen har været bragt første gang i Östgöta Correspondenten juleaftensdag 2001.

[2] En bild av myntet fanns med i artikeln och det kan även beskådas på Molnars hemsida: eclipse.net/~molnar

Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0

Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.