Gud som mere end nødvendig
Carsten Mulnæs
Abonnementsadgang PDF

Nøgleord

Stephen Hawking
Kosmologi Og Teologi
Eberhard Jüngel
Nødvendighed
Dietrich Bonhoeffer
Videnskabens Gud

Citation/Eksport

Mulnæs, C. (2017). Gud som mere end nødvendig. KVANT, 28(4). https://doi.org/10.7146/kvant.168822

Resumé

Artiklen diskuterer forholdet mellem moderne kosmologi og teologi med udgangspunkt i Stephen Hawkings forklaring af Universets opståen, hvor Gud beskrives som en unødvendig hypotese. Carsten Mulnæs viser, at dette ikke nødvendigvis er et problem for teologien, idet Gud ikke kan bruges til at fylde huller ud i den naturvidenskabelige forklaring eller postuleres som første årsag til Big Bang. Med inddragelse af Dietrich Bonhoeffer, der tentativt forsøgte en "verdslig evangeliefortolkning" og Eberhard Jüngel, der beskriver forskellen mellem Gud som en gåde, der kan løses, og Gud som en hemmelighed, mennesket kan fordybe sig i, beskriver artiklen, hvordan Gud må være interessant i sig selv. Et instrumentaliseret Gudsbegreb bringer derimod Gud ud på randen af universet som irrelevant. Eberhard Jüngels beskrivelse af Gud som “mere end nødvendig” skaber i stedet rum for refleksion over Gud midt i tilværelsen — knyttet til erfaringer som taknemmelighed, kærlighed, mening og undren. Som et alternativ til at tænke over "nødvendighed" og som "mere" end Hawkins' "Ultimate free lunch".

https://doi.org/10.7146/kvant.168822
Abonnementsadgang PDF

Referencer

[1] Stephen Hawking og Leonard Mlodinow (2017) Mesterværket, forlaget Klim.

[2] Fx. filosofferne G. W. Leibniz, F. W. J. von Schelling og Martin Heidegger

[3] Dietrich Bonhoeffer (2006) Min tid er i dine hænder, Aros.

[4] Interview i Weekendavisen 23. maj 2003.

[5] Eberhard Jüngel (1977) Gott als Geheimnis der Welt, Mohr og Siebeck.

[6] K. E. Løgstrup (2013) Ophav og opgivelse, forlaget Klim. Løgstrup anvender ordet "Universet" både om det fysisk iagttagelige Univers og som en slags gudsbegreb, idet han (s. 152f) vedgår tvetydigheden, og dog netop vælger at anvende ordet i en terminologisk uklarhed, der både ligner og ikke ligner en personifikation.

[7] Her nævnes det blot en passant at brugen af Gud til at terrorisere anderledes tænkende og troende af Jüngel kaldes "Gudsforgiftning".

[8] "Guddommeliggørelse" fra græsk apo- ("fra") og -teos ("gud"). Om ophøjelse af mennesker, dyr eller ting i græsk mytologi - men anvendes i dag også bredere som udtryk for det kulturelt sublime i kunst og teknik.

Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0

Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.