Resumé
Her udfoldes begrebet selvorganisering i biologiske membraner. Artiklen viser, hvordan simple interaktioner mellem lipider og proteiner kan føre til mønsterdannelse og domænestrukturer uden ekstern styring. Med rødder i ikke-lineær dynamik og kritiske fænomener illustreres, hvordan biologiske systemer spontant kan udvikle funktionelle strukturer. Fysikeren vil genkende paralleller til spinmodeller og faseseparation. Pointen er klar: komplekse biologiske fænomener kan forstås som emergente egenskaber af veldefinerede fysiske interaktioner.
Referencer
[1] Heimburg, T., and Jackson, A. (2005), "On solitons propagation in biomembranes and nerves", Proc. Natl. Acad. Sci. USA, bind 102, side 9790-9795.
https://doi.org/10.1073/pnas.0503823102
[2] Korlach, J., Schwille, P., Webb, W. W., Feigenson, G. W. (1999), "Characterization of lipid bilayer phases by confocal microscopy and fluorescence correlation spectroscopy", Proc. Natl. Acad. Sci. USA, bind 96, side 8461-8466.
Fra og med årgang 38 (2027 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–37 (1990 - 2026) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
