Resumé
Den danske digter Inger Christensen er kendt for sin optagethed af naturen. Hendes forfatterskab hviler på et natursyn, der inkluderer digtet i naturen: Digtets former er nok noget i sig selv, men de er først og fremmest naturens former. Artiklen introducerer til denne centrale tanke i Inger Christensens naturfilosofi og giver eksempler på, hvordan den udfolder sig i digtenes formsprog.
Referencer
[1] Inger Christensen, Hemmelighedstilstanden (essaysamling). Gyldendal 2000.
[2] Jesper Hoffmeyer, Biosemiotik. En afhandling om livets tegn og tegnenes liv. Forlaget Ries 2005.
[3] Inger Christensen, Samlede digte. Gyldendal 1998.
[4] Simo Køppe, Virkelighedens niveauer. De nye videnskaber og deres historie. Gyldendal 1990.
[5] Ib Ravn (red. sammen med Claus Emmeche, Simo Køppe, Frederik Stjernfelt og Jan Teuber), De nye videnskabers ord. 200 opslag fra attraktor til økosystem. Munksgaard/Rosinante 1994.
[6] Om emergensbegrebet se fx David Blitz, Emergent Evolution. Kluwer 1992.
[7] Steven Johnson, Emergence. The Connected Lives of Ants, Brains, Cities, and Software. Scribner 2001.
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
