Resumé
Denne artikel bringer diskussionen ind i en moderne naturvidenskabelig kontekst og undersøger, hvordan nutidens kosmologi og fysik relaterer sig til religiøse spørgsmål. Med afsæt i astrofysik og universets struktur diskuteres grænserne for videnskabelig forklaring og hvorvidt disse åbner rum for metafysiske tolkninger. Artiklen bevæger sig elegant mellem fysikkens præcise modeller og de store eksistentielle spørgsmål om universets oprindelse og mening. For fysikeren er det særligt interessant, hvordan begreber som finjustering og kosmologiske konstanter bringes i spil. Artiklen fungerer som en bro mellem hård naturvidenskab og filosofisk refleksion. Den efterlader læseren med en fornemmelse af, at de største spørgsmål stadig ligger åbne.
Referencer
[1] N. Bohr (1985), Atomer, naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse, Udvalgte artikler og foredrag fra årene 1927-1962, Rhodos, København.
[2] Biblen, Første Mosebog, kap. 1.
[3] Biblen, Salmernes bog, salme 8.
[4] O. Pedersen (1996), Naturerkendelse og theologi i historisk belysning, Poul Kristensens Forlag.
[5] Biblen, Johannesevangeliet, kap. 1.
[6] Biblen, Ordsprogenes bog, kap. 8.
[7] R. Carnap (1963), Carnap's Intellectual Biography. I: The Philosophy of Rudolf Carnap, P. A. Schilpp (red.), La Salle, Ill., Open Court.
[8] S. Weinberg (1994), Dreams of A Final Theory, Random House.
https://doi.org/10.1119/1.17723
[9] S. J. Gould (1999), Rocks of Ages: Science and Religion in the Fullness of Life, Random House.
[10] K. E. Løgstrup (2008), Skabelse og tilintetgørelse - religionsfilosofiske betragtninger, 3. udg., Gyldendal.
[11] D. Lambert (2015), The atom of the Universe: the life and work of Georges Lemaitre, Copernicus Centre Press.
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
