Nøgleord
Protonbestråling
Strålebehandling
Citation/Eksport
Resumé
Denne artikel introducerer partikelterapi som et avanceret alternativ til konventionel strålebehandling. Fokus er på protoner og tunge ioner, som muliggør en mere lokaliseret energideponering via Bragg-peaken. Artiklen forklarer de fysiske principper bag partikelinteraktion med væv. Den viser også de teknologiske krav til acceleratorer og behandlingsfaciliteter. For fysikere er det en oplagt demonstration af, hvordan acceleratorfysik og medicin mødes. Artiklen peger samtidig på fremtidige perspektiver for kræftbehandling.
Referencer
[1] Durante M. og Loeffler J.S. (2010), Charged particles in radiation oncology, Nat Rev Clin Oncol. 7:37-43.
https://doi.org/10.1038/nrclinonc.2009.183
[2] Wilson, R.R. (1946), Radiological use of fast protons, Radiology 47: 487-491.
https://doi.org/10.1148/47.5.487
[3] Se fx projektbeskrivelsen "The Danish National Center for Particle Radiotherapy", Aarhus University Hospital (2012).
[4] Riis M.V. (2005), Dansk viden bag ny kræftbehandling, Aktuel Naturvidenskab, nr. 4: 20-23.
[5] Newhauser, W.D. og Zhang R. (2015), The physics of proton therapy, Phys. Med. Biol. 60: R155-R209.
https://doi.org/10.1088/0031-9155/60/8/R155
[6] Sigmund P. (2001), Niels Bohrs teori for α-partiklers nedbremsning i stof, Kvant, nr. 4: 13-21. Sigmund, P. (2013), Bohrs første hit i 1913, Aktuel Naturvidenskab, nr. 1: 14-17.
[7] Owen, H., Lomax A. og Jolly S. (2016), Current and future accelerator technologies for charged particle therapy, NIM A 809: 96-104.
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.