Havebål og brintbomber - breddeopgaver nr. 19 og 20
I øverste venstre hjørne, et historisk træsnit af en stor bølge; se Benny Lautrups artikel om tsunamiens fysik på side 22. I midten, Albert Einsteins portræt. Einsteins videnskablige livsværk er temaet for dette nummer og næste nummer af KVANT. Omkring Einsteins portræt: En total solformørkelse skal minde om den anden af tre klassiske tests af den almene relativitetsteori: lysstråler fra stjerner bøjer omkring solen, og dét dobbelte så meget som forudsagt af Newtons tyngdelov. Et såkaldt “Einstein-kors,” en gravitationel linse, viser det samme afbøjningsfænomen i mere dramatisk, moderne version. Se artikler af henholdsvis Jan Ambjørn og Poul Olesen, og Niels Emil Bjerrum-Bohr. En figur illustrerer den fotoelektriske effekt; se artikel af Klaus Mølmer. Massefordelinger for tre gasskyer af 87Rb ved tre forskellige nano-Kelvin temperaturer. To af skyerne er Bose-Einstein kondensater;
PDF

Nøgleord

Kernefysik
Forbrænding
Energi

Citation/Eksport

Højgaard Jensen, J. (2005). Havebål og brintbomber - breddeopgaver nr. 19 og 20. KVANT, 16(1). https://doi.org/10.7146/kvant.167663

Resumé

Denne breddeopgave sammenligner temperaturer i et havebål og en brintbombe ved at relatere de underliggende energiskalaer i kemiske og nukleare processer. Ved at koble typiske energier i eV og MeV vises, at temperaturerne i en brintbombe er omkring en million gange højere end i et havebål. Opgaven illustrerer, hvordan størrelsesordensbetragtninger og tværgående fysikforståelse kan bruges til at opnå indsigt i ekstreme fysiske fænomener.

https://doi.org/10.7146/kvant.167663
PDF

Referencer

[1] K.A. Jensen: "Almen kemi II"

[2] "Atomenes hvem-hvad-hvor", Politikens Forlag

Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0

Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.