Fra Rømer til Horrebow: I astronomisk mesterlære

Resumé

Forbindelseslinjerne mellem Ole Rømer og hans astronomiske arvtagere, Peder Nielsen Horrebow og hans sønner, illustrerer hvordan metoder, praksis og tekster vandrer fra mesteren Rømer i 1600-tallets Paris og København, til 1700-tallets astronomer ved universitetet og i Rundetaarn, og videre som forskningskulturarv i dag: Vi har identificeret flere værker fra Christian Horrebows bogsamling på SDU og følger trådene tilbage til Peder Nielsen Horrebow, der var Ole Rømers assistent [1]. Med udgangspunkt i historien om Horrebow-slægtens bogsamling og dets proveniensspor kan vi få et glimt af hvordan Ole Rømers idéunivers blev båret videre til de næste generationer af astronomer i Danmark. De brede skuldre, som den tværfaglige spændvidde af Horrebow’ernes interesser og deres egne arbejder står på, er Rømers. Denne artikel baserer sig i hovedtræk på “Bøger i kredsløb – spor af Horrebow’ernes bibliotek” af Jakob Povl Holck, Mogens Kragsig Jensen og Bertil Dorch, der udgives i serien Bibliotekshistorie i løbet af 2026 [1].