Resumé
At plastik kan lede elektricitet på niveau med metaller lyder kontraintuitivt – men det er virkelighed i form af ICP’er (Intrinsically Conducting Polymers). Artiklen giver et overblik over udviklingen af ledende polymerer siden gennembruddet med dopet polyacetylen i 1977. Med et klart fokus på molekylær struktur og ledningsmekanismer forklarer Sørensen, hvordan π-konjugerede systemer muliggør delokalisering af ladninger. Artiklen går i dybden med båndteori, dopning og solitoner og viser samtidig eksempler på anvendelser: batterier, kondensatorer, transistorer og antistatiske belægninger. En imponerende gennemgang af en grænseflade mellem organisk kemi og faststoffysik.
Referencer
[1] A. G. MacDiarmid, C. K. Chiang, C. R. Fincher Jr., Y. W. Park, A. J. Heeger, H. Shirakawa, E. J. Louis and S. C. Gau, Physical Review Letters 39, 1098 (1977).
https://doi.org/10.1103/PhysRevLett.39.1098
[2] T. A. Skotheim, Handbook of Conducting Polymers, Marcel Dekker (1986).
[3] A. G. MacDiarmid, A. J. Epstein, Makromolecular Chemistry, Macromolecular Symposia 51, 11 (1991).
https://doi.org/10.1002/masy.19910510104
[4] A. Techagumpuch, H. S. Nalwa, S. Miyata, Electroresponsive Molecular Polymer Systems 2, 257 (1991).
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
