femto og atto
Årg. 2 Nr. 3 (1991), Genudgivelse
Årg. 2 Nr. 3 (1991)

femto og atto

Genudgivelse
https://doi.org/10.7146/kvant.169149
Publiceret 01-10-1991
H. Højgård Jensen
KVANT
Forsiden: Den danske normalmeter er ikke længere en stang med et par mærker i, men er defineret på grundlag af en laser. Grundlaget for denne meter beskrives i artiklen af Jes Henningsen. Den danske primæmormal blev i 1990 sammenlignet med tilsvarende primærnormaler fra Sverige, Tyskland og fra BIPM. Alle lasere blev bragt til Borås i Sverige og deres indbyrdes frekvensforskelle blev målt i forskellige kombinationer, den danske primæmormal afveg fra BIPM med cirka 5 kHz, svarende til en relativ forskel på 10' 1 '
PDF

Citation/Eksport

Jensen, H. H. (1991). femto og atto. KVANT, 2(3). https://doi.org/10.7146/kvant.169149
ACM ACS APA ABNT Chicago Harvard IEEE MLA Turabian Vancouver

Download citationer

Endnote/Zotero/Mendeley (RIS) BibTeX

Resumé

Hvorfor hedder det egentlig femtosekunder og attosekunder? Højgård Jensen fortæller med præcision og lune historien om, hvordan Leon Rosenfeld fik ideen til SI-præfikset femto, og hvordan atto blev opfundet på en udflugt i en hollandsk nationalpark. Artiklen placerer de to præfikser i deres historiske og lingvistiske kontekst og giver samtidig et lille indblik i den internationale standardiseringsverden. En fornøjelig og informativ læsning, hvor dansk sprog og fysik sætter aftryk i det globale målesystem.

https://doi.org/10.7146/kvant.169149
PDF

Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0. 

Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.