Lagerringen ASTRID og hendes lillesøster ELISA
Årg. 10 Nr. 3 (1999), Genudgivelse
Årg. 10 Nr. 3 (1999)

Lagerringen ASTRID og hendes lillesøster ELISA

Genudgivelse
https://doi.org/10.7146/kvant.169037
Publiceret 01-10-1999
Niels Hertel
ISA, Aarhus Universitet
Søren Pape Møller
ISA, Aarhus Universitet
Niels Hertel og Søren Pape Møller
PDF

Nøgleord

Acceleratorer
Synkrotronstråling
Lagerringe

Citation/Eksport

Hertel, N., & Møller, S. P. (1999). Lagerringen ASTRID og hendes lillesøster ELISA. KVANT, 10(3). https://doi.org/10.7146/kvant.169037
ACM ACS APA ABNT Chicago Harvard IEEE MLA Turabian Vancouver

Download citationer

Endnote/Zotero/Mendeley (RIS) BibTeX

Resumé

Temanummerets hovedartikel forklarer, hvorfor ASTRID blev bygget som en hybrid lagerring, der kan lagre både ioner og elektroner—og hvordan det åbnede et helt økosystem af eksperimenter i Aarhus. Artiklen folder de acceleratortekniske grundbegreber ud (kvadrupoler, sekstupoler, RF-struktur, emittans) og viser, hvordan synkrotronlys fra undulatorer giver dramatisk høj brillians. ELISA præsenteres som ASTRIDs elektrostatisk baserede lillesøster, med simple injektionsskemaer, lange levetider for ionbundter og en energigrænse omkring 25 keV—optimalt til lavenergi-reaktioner og laserinteraktioner. Samspillet mellem ASTRID og ELISA skaber en platform fra atom- og molekylfysik til overflade- og materialestudier. Resultatet er en læsbar introduktion til, hvordan moderne lagerringe forvandler avanceret acceleratorfysik til præcisionsværktøj for eksperimentel fysik.

https://doi.org/10.7146/kvant.169037
PDF

Referencer

[1] N. Hertel og E. Uggerhøj: ASTRID en ny strålingskilde stærkere end solen!, Naturens Verden 1991, side 347.

[2] S. P. Møller: The Aarhus Storage Ring for Ions and Electrons ASTRID, Proc. from the 1993 Particle Accelerator Conference, Washington 1993.

[3] S. P. Møller: ELISA, an electrostatic storage ring for atomic physics, Nucl. Instruments and Methods in Physics Research A 394 (1997) 281.

https://doi.org/10.1016/S0168-9002(97)00673-6

[4] H. Wiedemann: Particle Accelerator Physics, Springer-Verlag, 1993.

https://doi.org/10.1007/978-3-662-02903-9

[5] M. Conte and W. W: MacKay: Physics of Particle Accelerators, World Scientific, 1991.

https://doi.org/10.1142/1527

[6] P. J. Bryant and K. Johnsen: Circular Accelerators and Storage Rings, Cambridge University Press, 1993.

https://doi.org/10.1017/CBO9780511563959

[7] H. Winick: Synchrotron Radiation Sources, World Scientific, 1994.

https://doi.org/10.1142/2444

Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0. 

Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.