Beregning af Jordens middeltemperaturstigning ved en fordobling af CO₂
Årg. 31 Nr. 3 (2020), Genudgivelse
Årg. 31 Nr. 3 (2020)

Beregning af Jordens middeltemperaturstigning ved en fordobling af CO₂

Genudgivelse
https://doi.org/10.7146/kvant.168568
Publiceret 01-10-2020
Torben Lund
Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet
Billedet på forsiden forestiller Danmarks første satellit, Ørstedsatellitten, der blev opsendt for 21 år siden. Ørsted er stadig i live og kan måske bidrage med yderligere videnskabelige data (grafik af Jan Erik Rasmussen, DTU Space).
PDF

Nøgleord

CO2
Drivhuseffekt
Klimamodel

Citation/Eksport

Lund, T. (2020). Beregning af Jordens middeltemperaturstigning ved en fordobling af CO₂. KVANT, 31(3). https://doi.org/10.7146/kvant.168568
ACM ACS APA ABNT Chicago Harvard IEEE MLA Turabian Vancouver

Download citationer

Endnote/Zotero/Mendeley (RIS) BibTeX

Resumé

Kan man med gymnasie-fysik og regneark beregne, hvor meget Jorden varmes op af fordoblet CO₂? Svaret er ja – og det gør en gruppe RUC-studerende med imponerende skarphed og didaktisk flair. Artiklen viser, hvordan man med simplificeret atmosfæremodel og strålingsbalancer kan beregne en temperaturstigning på ca. 1,9°C ved 800 ppm CO₂. Den tilbageviser elegant argumentet om “mættet CO₂-atmosfære” og beviser, at simple modeller stadig kan give indsigt i komplekse klimadebatter. En stærk artikel for undervisere, klimainteresserede og skeptikere.

https://doi.org/10.7146/kvant.168568
PDF

Referencer

[1] O. Humlum (2010) "Det ustyrlige klima. Eksperternes vej fra forskere til flagellanter", 2. udgave, Trykkefrihedsselskabets Bibliotek.

[2] J. Krüger (2016) "Klimamyten. Et opgør med tidens CO2-panik", 1. udgave, People's Press.

[3] www.skepticalscience.com/saturated-CO2-effect-intermediate.htm.

[4] L.M. Jensen og H.B. Jensen (2020) "Global opvarmning", Systime A/S.

[5] V. Christensen m.fl. (2019) "CO2's indflydelse på Jordens gennemsnitstemperatur - en formidling af tallene bag klimadebatten", RUC.

[6] J.U. Andersen (2010) "Om klimamodeller og satellitmålinger", Kvant, bind 21, nr. 2, side 28-32.

https://doi.org/10.7146/kvant.167284

[7] J.H. Christensen (2015) "Klimaforandringer set gennem FN's klimapanels 5. hovedrapport", Kvant, bind 26, nr. 3, side 23-29.

https://doi.org/10.7146/kvant.167909

[8] J.O.P. Pedersen (2011) "Solaktivitet og klimaforandringer", Kvant, bind 22, nr. 4, side 26-31.

[9] J.O.P. Pedersen (2017) "Drivhuseffekten", Kvant, bind 28, nr. 3, side 31-34.

[10] W. Zhong og J.D. Haigh (2013) "The greenhouse effect and carbon dioxide", Weather, bind 68, nr. 4, side 100-105.

https://doi.org/10.1002/wea.2072

[11] Y. Huang og M.B. Shahabdi (2014) "Why logarithmic? A note on the dependence of radiative forcing on gas concentration", Journal of Geophysical Research: Atmospheres, bind 119, nr. 24, side 13.683-13.689.

https://doi.org/10.1002/2014JD022466

[12] NIST (2018) "Carbon dioxide" (online).

[13] B. Bellamy, Barrett Bellamy Climate - Greenhouse gas spectra, http://www.barrettbellamyclimate.com/page15.htm.

[14] www.en.wikipedia.org/wiki/Atmospheric_pressure.

[15] http://clivebest.com/blog/?p=4597.

[16] G. Myhre, E.J. Highwood, K.P. Shine og F. Stordal (1988) "New estimates of radiative forcing due to well mixed greenhouse gases", Geophysical Research Letters, bind 25, nr. 14, side 2715-2718.

https://doi.org/10.1029/98GL01908

Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0. 

Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.