Nøgleord
Albedo
Jordskin
Citation/Eksport
Resumé
Kan man måle Jordens klima ved at kigge på Månen? Thejll og Gleisner præsenterer en elegant og fysisk raffineret metode til at bestemme Jordens albedo ved hjælp af jordskinnet – det svage lys på Månens mørke side, som skyldes sollys reflekteret fra Jorden. Artiklen gennemgår strålingsbalancen og viser, hvordan selv små ændringer i albedo (omkring 1 %) kan medføre temperaturændringer på størrelsesordenen 0,5 K. Dermed bliver præcise albedomålinger klimarelevante.
Forfatterne diskuterer usikkerheder i satellitmålinger og foreslår et nyt teleskopdesign udviklet i samarbejde med Lunds Observatorium, hvor systematiske fejl minimeres ved simultan observation af Månens lyse og mørke side. Metoden kan potentielt levere stabile, langtidsrobuste data, som kan bidrage til forståelsen af skydækkets rolle og klimafeedbacks. Artiklen demonstrerer smukt samspillet mellem astrofysik, instrumentering og klimavidenskab.Kan man måle Jordens klima ved at kigge på Månen? Thejll og Gleisner præsenterer en elegant og fysisk raffineret metode til at bestemme Jordens albedo ved hjælp af jordskinnet – det svage lys på Månens mørke side, som skyldes sollys reflekteret fra Jorden. Artiklen gennemgår strålingsbalancen og viser, hvordan selv små ændringer i albedo (omkring 1 %) kan medføre temperaturændringer på størrelsesordenen 0,5 K. Dermed bliver præcise albedomålinger klimarelevante.
Forfatterne diskuterer usikkerheder i satellitmålinger og foreslår et nyt teleskopdesign udviklet i samarbejde med Lunds Observatorium, hvor systematiske fejl minimeres ved simultan observation af Månens lyse og mørke side. Metoden kan potentielt levere stabile, langtidsrobuste data, som kan bidrage til forståelsen af skydækkets rolle og klimafeedbacks. Artiklen demonstrerer smukt samspillet mellem astrofysik, instrumentering og klimavidenskab.
Referencer
[1] En fin gennemgang af klima-feedbacks kan ses her: http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/klimamodeller.htm; http://www.globalchange.umich.edu/globalchange1/current/lectures/samson/feedback_mechanisms/
[2] En sådan EBM - Energy-Balance-Model - er ret nem at specificere og løse med f.eks. Matlab. Her er et link til en hjemmeside med en sådan model og et Matlab-script: http://www.soes.soton.ac.uk/research/groups/ocean_climate/demos/ebm/
[3] Svensmark, H. and E. Friis-Christensen (1997), Variation of cosmic ray flux and global cloud coverage - A missing link in solar-climate relationships, J. Atmos. Solar Terrest. Phys., 59, pp. 1225-1232.
https://doi.org/10.1016/S1364-6826(97)00001-1
[4] Danjon, A. (1928), Ann. Obs. Strasbourg 2, p. 165
Dubois, J. (1947), Bull. Astron. 13, p. 193
https://doi.org/10.3406/bastr.1947.14582
Danjon, A. (1954) in The Earth as a Planet ed. Kuiper, p. 726, Chicago.
[5] BBSO's projekthjemmeside: http://www.bbso.njit.edu/Research/EarthShine/espaper/earthshine_proposal.html og P.R. Goode, et al., "Earthshine and the Earth's Albedo II: Observations and Simulations Over Three Years", Journal of Geophysical Research, Volume 108, Issue D22, pp. ACL 13-1.
[6] Wielicki et al. (2005), "Changes in Earth's Albedo Measured by Satellite", Science vol. 825, 6 May 2005, DOI: 10.1126/science.1106484
https://doi.org/10.1126/science.1106484
[7] Dean-Yi Chou, Ming-Tsung Sun and Ming-Hsu Yang (2006), "Earthshine and Asteroseismology Telescope (East) NetWork", Space Science Reviews, Volume 122, pp. 221-228
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.