Resumé
Hvorfor eksisterer vi overhovedet – og hvorfor blev hele universet ikke bare til lys? Det spørgsmål driver forskerne bag ALPHA-eksperimentet på CERN, hvor Peter Granum og kolleger forsøger at forstå antimateriens egenskaber. Artiklen tager os med på jagt efter spor af asymmetri mellem stof og antistof – for ifølge Standardmodellen burde de være spejlbilleder. Alligevel blev vores univers ikke udslettet kort efter Big Bang. Granum beskriver medrivende, hvordan forskerne fanger antibrint i en “badekarsfælde” af superledende magneter og studerer det med laserlys, ned til 12 decimalers nøjagtighed. Resultaterne er forbløffende: antibrint og brint er (næsten) identiske. Så hvorfor dominerer stof? Kan det være tyngdekraften, der opfører sig anderledes for antistof? Eksperimenterne fortsætter, og måske får vi snart svar.
Referencer
[1] M. Ahmadi m.fl. (2018) "Characterization of the 1S-2S transition in antihydrogen", Nature, bind 557, side 71-75.
[2] M. Ahmadi m.fl. (2020) "Investigation of the fine structure of antihydrogen", Nature, bind 578, side 375-380.
[3] M. Charlton, S. Eriksson og G.M. Shore (2020) "Testing fundamental physics in antihydrogen experiments", http://arxiv.org/abs/2002.09348v1.
https://doi.org/10.1007/978-3-030-51713-7_1
[4] A.E. Charman m.fl. (2013) "Description and first application of a new technique to measure the gravitational mass of antihydrogen", Nature Communications, bind 4, side 1785.
https://doi.org/10.1038/ncomms2787
[5] D.S. Hajdukovic (2014) "Virtual gravitational dipoles: The key for the understanding of the universe?", Physics of the Dark Universe, bind 3, side 34-40.
https://doi.org/10.1016/j.dark.2014.03.002
[6] J. Hangst (2018) "Illuminating antimatter", CERN Courier, bind 58, side 30.
[7] A. Matveev m.fl. (2013) "Precision measurement of the hydrogen 1S-2S frequency via a 920-km fiber link", Physical Review Letters, bind 110, side 230801.
https://doi.org/10.1103/PhysRevLett.110.230801
[8] B.L. Schistad (2019) "Antimaterien, der blev væk", Kvant, bind 30, nr. 2, side 22.
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
