Keywords
Kvanteelektrodynamik
Standardmodellen
How to Cite
Abstract
Denne artikel dykker ned i et af de mest præcise eksperimenter i moderne fysik: målingen af muonens magnetiske moment. Med udgangspunkt i kvanteelektrodynamikkens forudsigelser analyseres, hvordan selv små afvigelser mellem teori og eksperiment kan indikere ny fysik. Artiklen formår at gøre komplekse loop-korrektioner og virtuelle partikelbidrag tilgængelige uden at miste faglig tyngde. For fysikere er det særligt fascinerende at følge, hvordan ekstrem præcision bliver et værktøj til at teste fundamentale teorier. Samtidig sættes eksperimentet ind i en større kontekst, hvor det potentielt kan pege mod fysik ud over Standardmodellen. Artiklen er en stærk illustration af, hvordan eksperimentel finesse og teoretisk dybde går hånd i hånd.
References
[1] W. Gerlach og O. Stern (1922), Z. Phys., 8, 110; (1922), Z. Phys., 9, 349; (1924), Z. Phys., 9, 353.
https://doi.org/10.1007/BF01326984
[2] P. A. M. Dirac (1928), Proc. R. Soc., A117, 610, og (1928), A118, 351.
https://doi.org/10.1098/rspa.1928.0023
[3] R. Frisch og O. Stern (1933), Z. Phys., 85, 4
https://doi.org/10.1007/BF01330773
I. Estermann og O. Stern (1933), Z. Phys., 85, 17.
https://doi.org/10.1007/BF01330774
[4] L. W. Alvarez og F. Bloch (1940), Phys. Rev., 57, 111.
https://doi.org/10.1103/PhysRev.57.111
[5] J. E. Nafe, E. B. Nelson og I. I. Rabi (1947), Phys. Rev., 71, 914
https://doi.org/10.1103/PhysRev.71.914
D. E. Nagel, R. S. Julian og J. R. Zacharias (1947), Phys. Rev., 72, 971.
https://doi.org/10.1103/PhysRev.72.971
[6] J. Schwinger (1948), Phys. Rev., 73, 416L; (1949), Phys. Rev., 76, 790.
https://doi.org/10.1103/PhysRev.76.790
[7] W. E. Lamb og R. C. Retherford (1947), "Fine Structure of the Hydrogen Atom by a Microwave Method", Phys. Rev., 72, 241.
https://doi.org/10.1103/PhysRev.72.241
[8] S. H. Neddermeyer og C. D. Anderson (1937), "Note on the nature of cosmic ray particles", Phys. Rev. Lett., 51, 884.
https://doi.org/10.1103/PhysRev.51.884
[9] A. Petermann (1957), Phys. Rev., 105, 1931.
https://doi.org/10.1103/PhysRev.105.1931
[10] C. M. Sommerfield (1957), Phys. Rev., 107, 328.
https://doi.org/10.1103/PhysRev.107.328
[11] S. Laporta og E. Remiddi (1996), Phys. Lett., B379, 283.
https://doi.org/10.1016/0370-2693(96)00439-X
[12] T. Kinoshita og M. Nio (2006), Phys. Rev., D73, 013003.
https://doi.org/10.1103/PhysRevD.73.013003
[13] J. P. Miller, E. de Rafael, B. L. Roberts og D. Stockinger (2012), "Muon (g-2): Experiment and Theory", Ann. Rev. Nucl. Part. Sci., 62, 237.
https://doi.org/10.1146/annurev-nucl-031312-120340
[14] G. W. Bennett m.fl. (2002), "Measurement of the Positive Muon Anomalous Magnetic Moment to 0.7 ppm", Phys. Rev. Lett., 89, 129903.
https://doi.org/10.1103/PhysRevLett.89.129903
[15] W. Gohn (2016-01-01), "The muon g-2 experiment at Fermilab".
[16] R. Pohl m.fl. (2010), "Quantum electrodynamics: A chink in the armour?", Nature, 466, 213.
https://doi.org/10.1038/466195a
[17] U. Uggerhøj (2016), Speciel Relativitetsteori, Århus Universitetsforlag.
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.