Hvorfor er det vigtigt at studere Solsystemets oprindelse?
Årg. 28 Nr. 1 (2017), Genudgivelse
Årg. 28 Nr. 1 (2017)

Hvorfor er det vigtigt at studere Solsystemets oprindelse?

Genudgivelse
https://doi.org/10.7146/kvant.168052
Publiceret 01-04-2017
  • Henning Haack
Henning Haack
Billedet på forsiden viser stjernebilledet Orion i en langtidseksponering, hvor gasog støvskyer træder frem. Under de tre stjerner i Orions bælte ses bl.a. Oriontågen, hvor nye stjerner - med planetsystemer - er under dannelse. (Wikimedia). 1 dette nummer kan du bl.a. læse om det seneste danske meteoritfald, og hvad meteoritter kan fortælle om Solsystemets oprindelse. Du kan også læse om den kommende mission til Mars, der skal samle prøver op, så de kan hentes til Jorden for nærmere undersøgelser og om et projekt, hvor studerende udviklede mos, som bedre vil kunne overleve på Mars. Til sidst er der en artikel om, hvad man kan lære ved at studere atmosfæren af exolaneter bl.a. ved hjælp af de kæmpeteleskoper, som er under konstruktion i disse år. Temanummeret har desuden en række regneopgaver om emnet, som kan anvendes i fysikundervisningen i gymnasiet. Dette temanummer er trykt i et større oplag og udsendt til gymnasielærere i naturfagene med støtte fra Lundbeck Fonden.
PDF

Nøgleord

Solsystemets Oprindelse
Meteoritter
Exoplaneter

Citation/Eksport

Haack, H. (2017). Hvorfor er det vigtigt at studere Solsystemets oprindelse?. KVANT, 28(1). https://doi.org/10.7146/kvant.168052
ACM ACS APA ABNT Chicago Harvard IEEE MLA Turabian Vancouver

Download citationer

Endnote/Zotero/Mendeley (RIS) BibTeX

Resumé

Dette indledende essay fungerer som en intellektuel rammesætning for hele temanummeret og argumenterer overbevisende for, hvorfor studiet af Solsystemets oprindelse er fundamentalt for moderne fysik og geovidenskab. Artiklen forbinder kosmologiske initialbetingelser med de konkrete fysiske processer, der fører til dannelsen af planeter, asteroider og meteoritter. Haack demonstrerer, hvordan studiet af primitive materialer i Solsystemet giver adgang til de tidligste termodynamiske og kemiske tilstande i protoplanetariske skiver. Der lægges særlig vægt på, hvordan isotopsammensætninger og mineralogi fungerer som “fossile” signaturer af tidlige processer. Artiklen motiverer læseren til at se meteoritter ikke blot som sten, men som eksperimentelle datapunkter i en kosmisk laboratorieopsætning.

https://doi.org/10.7146/kvant.168052
PDF

Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0. 

Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.