Dateringsproblemer i islandsk arkæologi

Abstract

Arkæologi er på Island en forholdsvis ny videnskab, sammenlignet med andre europæiske og nordiske lande, selvom interessen for den har været til stede siden det 19. århundrede. Da den islandske befolkning talmæssigt er lille, har der således også kun været fa
kvalificerede arkæologer, og udgravninger på øen har indtil for nylig været fa og noget tilfældige. Grundene til dette er mange; de vigtigste er en almindelig mangel på økonomisk støtte, et utilstrækkeligt bemandet arkæologisk museum, såvel som mangelen på et arkæologisk institut. Indtil fornylig er islandsk arkæologi i vidt omfang blevet brugt som et værktøj til at verificere eller afkræfte,
hvad islandske sagaer og andre skriftlige kilder fortæller om den første bosættelse på Island og landets senere historie. Til trods for de ret fa udgravninger er resultaterne ofte blevet brugt ukritisk af både historikere og arkæologer, til at verificere eller afkræfte oplysninger fra skriftlige kilder. Denne form for arkæologi kan opfattes som en naturlig fortsættelse af den meget stærke litterære tradition på Island. Hvad angår genstandsstudier er der hverken blevet arbejdet med eller publiceret ret meget, bortset fra Kristjån Eldjårns værk om vikingetidens grave på Island. I de senere år har der været store undersøgelser i gang inden for zooarkæologi af Thomas McGovern og Thomas Amorosi, og inden for paleoøkologi af Gudrun Sveinbjarnardottir og P. C. Buckland. Arkæologiske dateringsproblemer på Island er i de senere år i vidt omfang blevet løst ved hjælp af metoden tefrokronologi. Siden denne metode blev introduceret, er den ofte blevet foretrukket frem for de konventionelle arkæologiske dateringsmetoder, som f.eks. den
velkendte sammenlignende metode, eller andre naturvidenskabelige metoder. På grund af mangel på store træer har det ikke været
muligt at benytte dendrokronologi på Island. C-14 dateringer er i vist omfang blevet brugt i geologien, men kun i begrænset omfang i arkæologien. Denne ringe brug af C-14 metoden kan til dels skyldes, at det ikke har været muligt at udføre C-14 analyser på Island. En anden forklaring, og sikkert hovedårsagen til den relativt begrænsede brug af C-14 dateringer i forbindelse med islandsk arkæologi,