https://tidsskrift.dk/Hikuin da-DK <p>Forfatter og Forlag.</p> jens.vellev@youmail.dk (Jens Vellev) jens.vellev@youmail.dk (Jens Vellev) Sun, 12 Jul 2020 00:00:00 +0200 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147429 - Redaktionen Copyright (c) 2020 Forfatter og Forlag https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147429 Sun, 12 Jul 2020 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147430 <p>Franciskanerordenens kloster i Aalborg har gennem årene været genstand for flere arkæologiske undersøgelser, men et mere samlet overblik over klosteret blev først muligt efter nye udgravninger, som indledtes med en stor undersøgelse i 1994-1995. Den hidtil seneste, om end begrænsede, undersøgelse blev foretaget så sent som i 2011, og i 2014 gav en bearbejdning af en større kloakudgravning fra 1998 spændende resultater også i forhold til byens gråbrødrekloster. Klosterets bygninger, klosterlivet og kirkegårdene er i 2000 blevet fremlagt i en af de såkaldte "Aalborgbøger".' Denne publikationsrække bringer på en seriøs, ligefrem måde blandt andet ny historisk og arkæologisk viden ud til historieinteresserede nordjyder og til alle andre med interesse for nordjysk historie og arkæologi. Her er det derfor blot hensigten at give en overordnet redegørelse for det centrale klosterkompleks med fokus på bygningshistorien og desuden fremlægge det arkæologiske materiale, der er kommet til siden Aalborgbogens udgivelse i 2000.</p> Christian Vrængmose Jensen, Stig Bergmann Møller Copyright (c) 2020 Forfatter og Forlag https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147430 Sun, 12 Jul 2020 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147431 <p>I Ribe og byens nære omegn lå der i middelalderen seks klostre. Det ældste har rødder tilbage til tiden o. år 1100, men først med tiggermunkenes ankomst i 1228 og 1232, kom klostrene til at indtage en markant position i bybilledet. I senmiddelalderen udfyldte klosteranlæggene og deres vidtstrakte grunde stadig større dele af byen, og ved reformationen udgjorde de gejstlige stifteisers areal en bemærkelsesværdig stor del af det samlede byrum. Christian III’s kirkeordinans fra 1537 forbød klostervæsenet i Danmark, og herefter forsvandt Ribes klostre ét efter ét med undtagelse af sortebrødrenes, som omdannedes til sognekirke og hospital. De øvrige er i dag nedrevet, men de kendes fra skriftlige kilder og større eller mindre arkæologiske udgravninger.</p> <p>I det følgende præsenteres de enkelte anlæg og den nuværende viden i oversigtlig form. Artiklen kan i sagens natur ikke rumme udtømmende behandlinger af de enkelte anlæg, men fokuserer på den arkæologiske viden om de enkelte stiftelser, deres grundlæggelse, omfang og udbygningshistorie. Den monastiske tanke gennemsyrede middelalderens institutioner, og både byens to hospitaler, domskolen og kollegiet havde klosterlignende træk, men de falder uden for rammerne af dette arbejde. Sammen med byens seks sognekirker og et vejfarerkapel udgjorde de byens gejstlige stiftelser, hvis afgørende indflydelse på det middelalderlige bybillede ikke længere er direkte synligt, men kan rekonstrueres ud fra resultaterne af de mange udgravninger i de tykke kulturlag under byen.</p> Morten Søvsø Copyright (c) 2020 Forfatter og Forlag https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147431 Sun, 12 Jul 2020 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147432 <p>Franciskanerklostret i Viborg voksede i løbet af middelalderen til at blive et meget omfattende og sammensat bygningskompleks. En del heraf er i dag bevaret som stiftelsen Viborg Gråbrødre Kloster, det tidligere Viborg Hospital. Bygningerne er dog vanskelige at forstå i forhold til et traditionelt billede af et middelalderligt kloster, hvilket skyldes at husene kun udgør en mindre og en mindre central del af det engang så store kloster. De øvrige bygninger er i tidens løb forsvundet, men til forskellig tid.</p> Hans Krongaard Kristensen Copyright (c) 2020 Forfatter og Forlag https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147432 Sun, 12 Jul 2020 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147433 <p>Gråbrødrenes kirke i Viborg blev benyttet frem til 1812. I de sidste år under navnet Nørre Sogns Kirke. Året efter blev inventaret solgt på auktion, og det ret nye tårn med kobberspir blev nedbrudt. Resten af kirken fik lov at stå frem til 1830. Nedbrydningen er foregået ganske grundigt, således at mange fundamentsten er brudt op. Det er derfor ikke muligt, at sige noget væsentligt om kirkens udformning ud fra de forskellige arkæologiske undersøgelser. Bortset fra enkelte byprospekter baseres vores kendskab til kirkens udseende på dels en opmåling med opstalter af Peder Jensen Abildskov fra 1760 og dels et par skitser med grundplan og to opstalter fra kirkens østparti af N.L. Høyen fra 1830 kort før nedrivningen af kirkens sidste rester. Hertil kommer en række detaljerede tegninger af murermester Chr. Gullev i Viborg. Gullevs tegninger er udført til forskellig tid mange år efter kirkens nedrivning. Når man sammenholder nogle af dem, er der overraskende store afvigelser mellem tegningerne. De kan således ikke være baseret på en tegning, han har udført, mens kirken endnu stod, men må være taget ud af hans hukommelse. De har derfor ikke nogen primær værdi.</p> Hans Krongaard Kristensen Copyright (c) 2020 Forfatter og Forlag https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147433 Sun, 12 Jul 2020 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147434 <p>Der er så at sige intet bevaret overjorden af den sydlige og centrale del af Gråbrødre Kloster i Viborg. Så godt som al viden om klosterets udseende, planløsning og bygningshistorie skal derfor hentes fra de sparsomme skriftlige kilder og arkæologiske undersøgelser. Fra de skriftlige kilder får vi løsrevne og spredte oplysninger om klosteret og enten ingen eller kun ringe omtale af størrelse og anvendelse af de forskellige bygninger og deres rum. Skal vi danne os et overblik over bygningerne, er vi nødt til at ty til arkæologiske udgravninger.</p> Jesper Hjermind, Lars Agersnap Larsen Copyright (c) 2020 Forfatter og Forlag https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147434 Sun, 12 Jul 2020 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147435 <p>Nord for den centrale klostergård, der bestod af tre fløje, som sammen med kirken har omgivet en lukket fratergård, har der ligget en række bygninger. Heraf er et par rimeligt bevaret, andre stærkt ombygget, og andre kun kendt gennem arkæologiske udgravninger. Ikke alene er de forskellige bygninger opført til forskellig tid, det blev også klart ved undersøgelserne, at nogle af bygningerne indeholder flere faser. Hovedparten, men ikke alle faser i disse bygninger, kan indpasses i en relativ kronologi. Det er dog de<br>færreste, der kan dateres mere præcist. Bygningsbeskrivelserne bygger på en blanding af oplysninger fra restaureringen 1976-77, den samtidige udgravning, enkelte nyere udgravninger og ikke mindst nutidige iagttagelser i det eksisterende murværk.</p> <p>Vi vil begynde med de arkæologiske undersøgelser. Den væsentligste blev iværksat i september 1976, efter at anlæggelsen af en ny kloakledning blev stoppet af de antikvariske myndigheder, fordi en gravemaskine havde fjernet en lang række store kampesten fra fundamentet til den nedrevne del af bygning G. Til gengæld måtte man under udgravningen døje med den gamle kloakledning, der først kunne fjernes, når den nye var lagt, og som ses tydeligt på fotos og opmålinger. Da udgravningen blev videreført ud i strædet nord for klosterbygningen, blev den yderligere vanskeliggjort af overraskende mange ledninger.</p> Bianca Breum, Martin Risvig, Morten Larsen, Hans Krongaard Kristensen Copyright (c) 2020 Forfatter og Forlag https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147435 Sun, 12 Jul 2020 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147436 - Redaktionen Copyright (c) 2020 Forfatter og Forlag https://tidsskrift.dk/Hikuin/article/view/147436 Sun, 12 Jul 2020 00:00:00 +0200