Bornholms kirker i den ældre middelalder

Abstract

Bornholms romanske landkirker spiller en central rolle i studiet af den ældre middelalders arkitektur og samfund. Det er især kirkernes befæstning og anvendelse som tilflugtssted eller pakhus, der har vakt interesse som materielle vidnesbyrd om udviklingen ved Østersøen, i en tid og et område hvor de skriftlige kilder er få eller tavse. Øens »kirkeborge«, »forsvarskirker« eller »pakhuskirker « er således skiftende blevet en illustration til modsætningen mellem ærkebiskop Eskil og kongemagten, truslen fra sørøvere og hedenske vendere og til en tidlig bondehandel. En skitse af Bornholm og dens kirkebyggeri i den ældre middelalder danner her udgangspunkt for en kritisk vurdering af de romanske kirkers datering og en nytolkning af de omstridte kirker som »magasinkirker
« for ærkesædets feudale indtægter - befæstet både mod Østersøens hærgende hedninger og mod øens oprørske bønder.