Kirken, kulturlandskabet og den lange middelalder

Abstract

Løfter vi os fra bøgernes verden for at genfinde den dynamiske middelalder ude i landskabet, så er kirken det tydeligste spor. Af middelalderens kulturlandskab er nu blot kirkebygningen bevaret, fordi den stadig har kunnet ændres efter nye behov. Kirken er også intimt forbundet med selve middelalderen som begreb. Perioden afgrænses netop ved kirkens etablering som institution
og ved dens reformation. Middelalderens kirke med dens murværk, kalkmalerier, inventarer og begravelser er de seneste år blevet
udgangspunkt for en ny disciplin kaldet kirkearkæologi, hvor interessen mindsker for tiden efter reformationen. Men bør kirkearkæologien ikke også, som arkæologien i øvrigt, studere en nyere tid? Hensigten med denne tekst er at hævde nytten af at udforske kirken arkæologisk ikke blot i den traditionelle middelalder, men i hele dens tidsforløb fra den første trækirke til nutiden på tværs af alle periodegrænser. Udgangspunktet er nogle erfaringer fra Ystadprojektet.