Skumstrup - Vilhelmsborg

En herregårdstomt fra renæssancen

Abstract

Renæssancen blev i udpræget grad adelens og herregårdenes tid. Selve betegnelsen adel benyttes første gang i Frederik I’s håndfæstning i 1523, og med reformationen fik et par hundrede slægter i landet status af adel med dertil hørende bestemte privilegier og pligter. Pligterne var af både militær og civil art, men til gengæld nød man skattefrihed og beklædte rigets høje embeder, og i rigsrådet regerede højadelen sammen med den konge, den selv havde valgt. Middelalderen havde også sine adelsmænd, men de var benævnt på forskellig måde og repræsenterede meget store forskelligheder i magt og rigdom. I den sene middelalder var der talrige adelige hovedgårde i Danmark, men mange af dem var dog små og lå placeret i landsbyerne, hvor de indgik i dyrkningsfællesskab med de almindelige bondegårde. Da det i en lang periode fra 1396 til 1483 var adelen forbudt at opføre fæstningsværker, har mange af hovedgårdene i det ydre været ganske uanseelige.