Viborg Domkirkes omgivelser

Udgravninger 1988, 1989 og 1990

Abstract

På bakke kan ten med udsigt mod øst over den lange Viborgsø indledtes omkring 1125 et stort planlagt byggeri. Den gamle domkirke må være blevet for trang eller forfalden, og tiden var nu moden til nytænkning. Som vanligt ved kirkebyggeri startede man i øst. Området var fugtigt, og vandet fra kilderne må have søgt ved ned over skråningerne mod søen. Det kan forekomme mærkeligt, at det omfattende projekt blev placeret i et så fugtigt område, men netop vandets tilstedeværelse kan have været anledningen: I den nyopførte krypt med sine mange brønde kunne dåbshandlingerne foregå med friskt vand. Stedet har på grund af kilderne også været velegnet til beboelse, og det tilknyttede præsteskab har vel fra starten haft til huse i området. Vi kan forestille os, at man inden byggestart har erhvervet et passende stort grundstykke, hvor kirke, boliger og begravelsesplads kunne udlægges. Skel mod naboerne
må være afstukket. Ja det kan vel ikke udelukkes, at kongemagten er initiativtager og har stået bag en regulær matrikulering af bydelen. Anlæggelsen af torveplads, Gammel Torv, mod vest kan have været en del af den oprindelige planlægning. De en gang
udlagte skel kan have spillet en afgørende rolle for områdets senere udvikling, og den mulighed er nærliggende, at placeringen af senere kendt bebyggelse og grænsedragning skal ses i lyset af en meget gammel planlægning. Her kan studiet af ældre kortmateriale
kombineret med arkæologiske undersøgelser måske bidrage til et mere nuanceret billede af dette for byens historie så vigtige område.