Betragtninger over Camp de Péran

Et forsvarsanlæg i Bretagne

Resumé

Det imponerende ringvoldsanlæg Camp de Péran ligger på et mindre højdedrag ikke langt fra Urnefloden, en halv snes kilometer syd for St. Brieuc-bugten ved Bretagnes nordøstlige kyst (Cotes-du-Nord). Et stykke nordøst for Camp de Péran har løbet en forholdsvis
vigtig vej, der med rimelig sandsynlighed kan dateres til romertiden, hvor den har forbundet Carhaix og Aleth. Fæstningen består af en nogenlunde rund ringmur med glacis, og den er omgivet af dobbelte voldgrave. Det er tydeligt, at ringmuren har været udsat for en voldsom ildebrand, hvis omfang man kan få et indtryk af ved at betragte de store blokke af smeltede sten (især gnejs og granit), der kan ses flere steder i murforløbet. Det har givet Camp de Péran tilnavnet »les pierres brulées« og har inspireret til diverse legender og star-wars-visioner. De smeltede stenmasser har desuden været en fortrinlig beskyttelse af fortidsmindet, da de har været en alvorlig hemsko for en tilbundsgående brydning af sten. Som dansker er det værd at bemærke, at J. J. A. Worsaae har besøgt Camp de Péran, som han udnævnte til en af de bedst bevarede »glasfæstninger« i Europa. Denne noget pudsige betegnelse skyldes de til tider meget blanke og skinnende smeltede stenmasser, som kan ses i de såkaldte vitrificerede ringvoldsanlæg.